Politiet rykkede ud: Lort flyder på københavnsk bro

En demonstration på Dronning Louises bro greb om sig, i og med aktivister smed ko-lort på broen

Ved du noget? Tip os på 1224@eb.dk eller sms/mms på 1224 (alm. takst)

'Det her lort er et problem. Du er nødt til at overveje det her lort, før du spiser kød'.

Sådan lyder teksten en gruppe aktivister har skrevet på Dronning Louises bro i København. Aktivisterne havde egentlig tilladelse til at demonstrere, men altså ikke til at lægge lort på broen.

- De har tilsyneladende en tilladelse, men altså ikke til at lave en veganerdemonstratiojn, hvor man har lagt noget græstørv og noget ko-lort oven på det, siger vagtchef ved Københavns Politi Henrik Stormer.

Demonstrationen er ikke faldet i god jord hos nogle københavnere, som har brokket sig over stanken.

- Hvorom alting er, syntes nogle, at det lugtede forfærdeligt. Det er man jo ikke vant til i København. Derfor har vi været dernede.

- Er der stadig uroligheder dernede?

- Man tror det næppe, men alt skulle være i den bedste orden nu, siger Henrik Stormer.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen