Politiet sætter massivt ind: Flere tilfældige røvet med kniv

Politiet efterforsker lørdag morgen tre knivrøverier i Aarhus midtby

Ved du noget?

Tip os på sms 1224 (alm. SMS-takst), eller send en mail til 1224@eb.dk. Du kan også vælge at udfylde formularen herunder.

På få dage er tre personer blevet røvet med kniv i Aarhus.

Det bekræfter Østjyllands Politi over for Ekstra Bladet.

Natten til fredag bliver en mand antastet af to gerningsmænd, hvoraf den ene med en kniv truer manden til at udlevere sin IPhone samt sit dankort med dertilhørende kode.

Røveriet sker ved Frederiks Allé 91.

Fredag går det ud over en 28-årig mand ved naboopgangen ved Frederiks Allé 93.

- Han får en kniv mod halsen og bliver tvunget til at hæve et større pengebeløb i den nærliggende hæveautomat, siger Flemming Lau, vagtchef ved Østjyllands Politi.

Og lørdag morgen er der så sket endnu et røveri. Denne gang er det også ud for nummer 93, hvor en 28-årig kvinde bliver truet til at hæve et større beløb.

- Ud fra fremgangsmåde, gerningssted og signalement har vi en tese om, at det er den samme gerningsmand, siger Flemming Lau.

Politiet beskriver gerningsmanden således:

'Mand, dansk, ca. 30 år, 170-180 cm høj, kort mørkt hår, iført sort trøje og sorte joggingbukser.'

Politiet har sat massivt ind for at opklare sagen.

- Vi har en masse patruljer dernede, og vi har sat efterforskere ind, siger Flemming Lau.

Politiet hører meget gerne fra borgere, der måtte vide noget.

- Men man skal ikke selv handle. Der er brugt kniv i alle tilfælde, og hvis der er tale om en desperat person, kan vi ikke vide, hvad han kan finde på. Så man skal ringe til politiet.

Politiet kan træffes på 114.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere