Politiet samler eksplosionssager i specialgruppe

Otte sager om eksplosioner de sidste seks måneder i København

En bruger fangede på Snapchat en optagelse af kæmpebraget - se og hør den her.

Inden for de seneste seks måneder er København blevet ramt af otte voldsomme eksplosioner. Og Politiet har nu samlet sagerne i en særlig efterforskningspruppe.

Det skriver DR, hvilket bekræftes af kilder til Ekstra Bladet.

Alle otte detonationer er endnu uopklarede, men har det til fælles, at de har været ganske voldsomme.

Indtil videre har politiet ikke ønsket, at kommentere oplysningerne.

Indgangspartiet foran Skattestyrelsen på Østerbro i København er fuldstændig knust efter eksplosionen tirsdag aften. Foto: Kenneth Meyer 112 - 8. aug. 2019 - kl. 11:06 Politi overvældet af borgerhenvendelser
fOTO: kENNETH mEYER 112 - 7. aug. 2019 - kl. 13:02 Fangede kæmpebrag på video: Det er uhyggeligt

Seneste eksplosion skete tirsdag aften, hvor en sprængning gjorde stor skade på facaden til bygningen, der huser Skattestyrelsen i Østbanegade på Østerbro.

Tidligere i dag udsendte politiet en pressemeddelelse om sagen. Her lød det, at man har modtaget en lang række henvendelser.

Politiet har dog ikke ønsket at fortælle om et muligt motiv, ej heller har man ønsket at oplyse om hvilken form for sprængstof, der eventuelt er anvendt.

De otte detonationer har været rettet mod vidt forskellige mål, og derfor er der foreløbigt ikke noget, der tyder på, at samme gerningsmand - eller mænd, står bag alle otte.

Her er de otte detonationer:

Natten til 13. februar:
Tøjbutikken Alis på Christiania blev ramt. Her sker der større skader på butikkens facade.

Natten til 18. februar:
Atter er Alis-tøjbutikken mål for en sprængladning. Atter er der skader på bygningen.

Natten til 14. april:
En parkeret bil bliver svært skadet af en sprængning på en p-plads ved Mjølnerparken.

Natten til 7. maj:
En BMW bliver totalskadet på en p-plads på hjørnet af Bygmestervej og Rentemestervej i Københavns nordvestkvarter

Natten til 10. maj:
Her sker der en detonation ved en THansen-butik i Valby, hvor en port bliver voldsomt skadet.

Natten til 31. maj:
En parkeret Peugeot blever ødelagt, ligesom et vindue til en forretning også bliver knust.

Natten til 16. juni:
Et autoværksted på Vejlesvinget i Vallensbæk bliver ødelagt af en detonation.

6. august:
Om aftenen sker der en eksplosion, der gør stor skade på facaden til Skattestyrelsen på Østbanegade.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere