Politiet skød, da terroristen lagde sig på knæ for at bede

Politiets aktionsstyrke slog til, da terroristen skulle til at bede en af sine daglige bønner

Amedy Coulibaly blev dræbt af aktionsstyrken, da han lagde sig på knæ for at bede. Hans kæreste Hayat Boumeddiene, 26, er stadig på fri fod.
Amedy Coulibaly blev dræbt af aktionsstyrken, da han lagde sig på knæ for at bede. Hans kæreste Hayat Boumeddiene, 26, er stadig på fri fod.

Da terroristen Amedy Coulibaly, 32, lagde sig på knæ for at bede i det jødiske supermarked Hyper Cacher i Paris, hvor han holdt en halv snes gidsler, slog politiets aktionsstyrke til og dræbte ham.

Ifølge en videooptagelse på liveleak.com fik aktionsstyrken rullet gitteret til supermarkedet op, kastede chok-granater, skød Amedy Coulibaly og reddede de overlevende gidsler ud.

Fire gidsler lå dræbt i butikken, men de blev formentlig allerede skudt, da Amedy Coulibaly stormede kosher-butikken fredag formiddag.

Den norske avis Verdens Gang  har talt med en genbo til supermarkedet, Danielle Salomon, som fra sit køkkenvindue oplevede gidseldramaet i går. To finskytter fra politiet kom ind i hendes lejlighed for at få et overblik over situationen.

Se også: Naboer fandt våbenarsenal: Terror-brødre truede os til tavshed

Amedy Coulibaly blev dræbt, da han løb ud af butikken og konfronterede indsatsstyrken, viser en video på liveleak.com. Han blev skudt adskillige gange i butikkens indgang.

Derefter blev hans lig trukket lidt væk, hvor det lå utildækket i aftes på fortovet, mens kriminalteknikere undersøgte gerningsstedet. Ifølge nyhedsbureauet AFP havde Amedy Coulibaly store mængder sprængstoffer med sig inde i kosher-butikken, men han fik ikke taget dem i brug.

12 gidsler løsladt efter forhandling
Danielle Salomon siger til Verdens Gang, at politiet klokken 15.15 efter forhandling med gidseltageren fik frigivet 12 gidsler, der blev ledt ud af butikken i to grupper på syv og fem personer.

112 - 10. jan. 2015 - kl. 10:06 Hør lydoptagelsen: Gidseltagere gav interview under gidseldrama

Klokken 17 slog aktionsstyrken så til: - Jeg hørte politiet sige, at gidseltageren lagde sig på knæ for at bede. Da var det, at politiet slog til siger Danielle Salomon til VG.

- Det var en chokerende oplevelse, som jeg aldrig ønsker at opleve igen, siger hun.

Statsadvokat Francois Molins oplyste i aftes, at de fire personer, der blev fundet døde i supermarkedet, blev skudt af Amedy Coulibaly, da han kom ind og begyndte at tage gidsler.

- Det tyder på, at ingen gidsler blev dræbt under politiets aktion, sagde Francois Molins, og henviste til udsagn fra Amedy Coulibaly selv og ligenes tilstand

Kort før han blev dræbt, sagde Amedy Coulibaly i et telefoninterview med TV-stationen BMF, at han angreb supermarkedet, fordi han ville ramme jøder.

Kæreste på fri fod
Han hævdede, at han var knyttet til terror-organisationen Islamisk Stat, og at han arbejdede sammen med de to terror-brødre Said og Chérif Kouachi, der også blev skudt af politiets aktionsstyrke i går, da brødrene stormede ud fra et trykkeri, hvor de havde forskanset sig, og åbnede ild mod politiet.

Amedy Coulibalys kæreste, den 26-årige Hayat Boumeddiene, er stadig på fri fod. Fransk politi mener, at hun og Amedy Coulibaly stod bag drabet i forgårs på en kvindelig politibetjent i Paris. Drabet betragtes også som en terror-handling.


Her kan du se folk flygte ud af det supermarked, som Amedy Coulibaly trængte ind i.

1 af 3 Gidslerne blev befriet, da politiet skød gidseltageren. (Foto: Dominique Jacovides / Sebastien Valiela / Bestimage)
2 af 3 Et lig køres væk fra kosher-butikken efter gidseldramaet. Fire blev dræbt, men det skete allerede, da terroristen stormede ind for at tage gidsler, siger statsadvokaten. (Foto: AP/Francois Mori)
3 af 3 Amedy Coulibaly blev dræbt af aktionsstyrken, da han lagde sig på knæ for at bede. Hans kæreste Hayat Boumeddiene, 26, er stadig på fri fod.
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere