Politiet skød mod biltyv

Da Nordjyllands Politi skød mod biltyvs dæk, standsede han og forsøgte at bakke direkte ind i patrulje

Specialpatruljen hos Nordjyllands Politi i Himmerland foretog torsdag aften lidt før klokken halv tolv standsning af en sort BMW X5 på Mariagervej i Hadsund. Bilen var forinden meldt efterlyst fra Østjyllands Politi og bilens fører, en 25-årig mand fra Havndal syd for Hadsund, havde kort forinden været i besiddelse af et jagtgevær, som var set af vidner i nærheden af Havndal.

Ifølge Ekstra Bladets oplysninger var jagtgeværet  i bilen, da den formodede tyv stjal den tidligere på aftenen i Aarhus.

112 - 14. apr. 2015 - kl. 11:04 Bilist stak af: Tog betjenten med på kølerhjelmen

I forbindelse med standsningen foretog bilens fører en farlig manøvre ved at bakke direkte mod politifolkene på stedet og direkte ind i patruljebilen.

Afhøres nu

Politiet afgav herefter tre skud mod bilens dæk og biltyven standsede og blev anholdt på stedet. Ingen blev ramt eller kom til skade i forbindelse med den dramatiske hændelse. Gerningsmanden vil blive sigtet for overtrædelse af straffelovens paragraf 252 ved at have forvoldt fare for andres liv eller førlighed. Han sigtes desuden for spirituskørsel og brugstyveri.

- Vi er nu i gang med at afhøre manden og kan ikke sige mere om sagen, udtaler Henrik Staal fra afdelingen for central efterforskning ved Nordjyllands Politi til Ekstra Bladet.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere