Politiet skyder mod bil

En mand er anholdt efter en episode i London, hvor han påkørte ambassadørs bil. Ingen mistanke om terror

Her undersøges gerningsmandens bil nærmere af politiets teknikere. Foto: Gonzalo Fuentes/AP
Her undersøges gerningsmandens bil nærmere af politiets teknikere. Foto: Gonzalo Fuentes/AP

Britisk politi har affyret skud mod et køretøj i det vestlige London lørdag formiddag. Ingen er kommet noget til, meddeler politiet.

Skuddene faldt, efter at en bilist tilsyneladende med overlæg to gange kørte ind i den ukrainske ambassadørs bil. Det oplyser ambassaden ifølge nyhedsbureauet AP.

Omkring klokken 08.30 britisk tid blev politiet tilkaldt og for at forsøge at stoppe den bilist, der kørte sin bil ind i den parkerede bil.

Mistænkt anholdt
Da politiet ankom til stedet, kørte bilen frem mod et par betjente, som derfor trak deres våben, skriver politiet i en pressemeddelelse.

- Politiet var tvunget til at åbne ild mod gerningsmandens køretøj, lyder det i en meddelelse fra ambassaden.

Ambassadørens bil holdt parkeret uden for ambassaden i området omkring Holland Park.

En mand i 40'erne er anholdt, oplyser politiet.

Billeder, som Sky News bringer, viser politifolk, der fastholder en mand på jorden.

Ikke terror
Et andet billede viser en sølvgrå bil, hvor vinduet ved førersædet er knust.

Politiet er nu i gang med at undersøge den anholdtes identitet og mulige motiv for at påkøre ambassadørens bil.

Hændelsen betragtes ikke som relateret til terror, meddeler politiet.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere