Politiet søger vidner: Bilist overfaldet med økse og køller

Overfald kan bunde i opgør i lokalt kriminelt miljø på den Københavnske Vestegn

Ved du noget, så tip os på sms/mms 1224 (alm. takst) eller skriv mail til 1224@eb.dk

Onsdag aften udspillede der sig voldsomme scener i Ballerup. Vidner fortæller til Ekstra Bladet, hvordan man ved 21-tiden overværede et overfald på en bilist efter en kort biljagt.

Det beskrives, hvordan tre personbiler - en VW Lupo, en Suzuki Swift og en VW Passat - jagtede en grå personbil på Hold-An Vej mellem Ågerupvej og Baltorpvej.

Her lykkedes det forfølgerne at få den grå personbil til at køre af vejen, så den havnede i et hegn. I sekunderne efter sprang en gruppe mænd, der alle havde anden etnisk baggrund, ud af de tre forfølgende biler og løb over til den grå personbil.

Med en økse smadrede forfølgerne vinduet på venstre fordør, så chaufføren blev ramt på armen. Andre af angriberne var bevæbnet med køller, som de brugte til at slå på bilen.

Ingen af den var maskeret.

Hos Vestegnens Politi bekræfter man, at der har fundet en hændelse sted med et forløb, som det af vidner er beskrevet overfor Ekstra Bladet.

- Vi har haft afhørt den forurettede i sagen. Han har dog ikke været synderlig meddelsom, fortæller Andreas Mollerup, efterforskningsleder, Vestegnens Politi.

Andreas Mollerup oplyser om motivet, at det eventuelt kan trække tråde til et lokalt, kriminelt miljø

Politiet hører gerne fra vidner i sagen og kan kontaktes på telefon 114.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere