Politiet søger vidner i skudsag

Det er vidner, som var på gerningsstedet i Rungsted og vidner, der ydede førstehjælp, som særligt bedes henvende sig

Ved skyderiet på Rungsted Strandvej blev en 20-årig mand dræbt, mens andre blev såret af blandt andet knivstik og som følge af en bilpåkørsel. Foto: Kenneth Meyer
Ved skyderiet på Rungsted Strandvej blev en 20-årig mand dræbt, mens andre blev såret af blandt andet knivstik og som følge af en bilpåkørsel. Foto: Kenneth Meyer

Ved du noget?

Tip os på sms 1224 (alm. SMS-takst), eller send en mail til 1224@eb.dk. Du kan også vælge at udfylde formularen herunder.

Nordsjællands Politi søger nu vidner, der befandt sig på gerningsstedet for skyderiet på Rungsted Strandvej lørdag 6. april.

Det er især vidner, der efterfølgende ydede førstehjælp, som ordensmagten gerne vil tale med.

Det skriver politiet i en pressemeddelelse.

Nordsjællands Politi har allerede fået flere henvendelser.

Der tegner sig imidlertid et billede af, at der er vidner, som man endnu ikke har talt med. Derfor opfordres særligt vidner, som var på gerningsstedet, da skyderiet skete eller lige efter samt vidner, som ydede førstehjælp, til at henvende sig.

Ved skyderiet på Rungsted Strandvej blev en 20-årig mand dræbt, mens andre blev såret af blandt andet knivstik og som følge af en bilpåkørsel.

I dagene efter episoden foretog politiet flere anholdelser. Langt de fleste anholdte er løsladt igen, og i går løslod politiet yderligere fire mænd, mens to mænd fortsat er varetægtsfængslet.

Se også: Mænd løsladt i sag om voldsomt skyderi

Sagen efterforskes stadig, samtidig med at Nordsjællands Politi har iværksat tryghedsskabende indsatser i Rungsted, Kokkedal og Nivå.

Nordsjællands Politi kan kontaktes på telefon 114.

Foto: Kenneth Meyer 112 - 6. apr. 2019 - kl. 21:45 Én person dræbt og fire såret i skyderi

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere