Politiet søger vidner: Kvinde voldtaget foran arrest

Midt- og Vestsjællands Politi efterlyser nu vidner, der kan have informationer om en voldtægt, der fandt sted fredag nat

Midt- og Vestsjællands Politi efterlyser personer, der har været i området omkring politistationen og arresten i Roskilde fredag nat, hvor en 18-årig pige blev voldtaget.

Det skriver de i en pressemeddelelse.

Omkring klokken 02 natten mellem fredag og lørdag var den unge kvinde fra Ringsted kommet gående ad Skovbogade forbi politistationen og videre ad en sti ved arresten på Jernbanegade 21, da hun pludseligt blevet overfaldet af en mand. Ud for selve arresten greb han fat i hende bagfra, hvorefter han tvang hende ned på jorden og voldtog hende.

Politiet modtog en anmeldelse om voldtægten lørdag morgen, men offeret har ikke været i stand til at give en beskrivelse af gerningsmanden på grund af chok. Hun er heller ikke i stand til at fortælle, om der eventuelt har været vidner i området.

Siden er gerningsstedet blevet undersøgt med politihunde, og nu efterlyser politiet altså vidner, der kan have set enten offeret eller gerningsmanden. Offeret beskrives som en ung kvinde af anden etnisk oprindelse end dansk, og hun var iført en grå trøje og mørke bukser med huller ved knæene, da overfaldet skete.

Ved man noget, kan man henvende sig til Midt- og Vestsjællands Politi på tlf. 46 35 14 48 eller alternativt på 114.

Seneste Nyt
Mest læste
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Peter Roelsgaard
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen