Politiet stopper to vanvidsbilister på samme dag

To vanvidsbilister blev mandag fanget af Københavns Politi

Video/redigering: Ritzau Scanpix, LocalEyes, privatoptagelser/Mikkel Cramon

Københavns Politi stoppede mandag hele to vanvidsbilister i forbindelse med deres indsats mod vanvidskørsel.

Det skriver politiet på Twitter.

Den ene blev stoppet på Amager Boulevard, hvor personen kørte 105 km/t. i en 50-zone.

Den anden blev stoppet på Tuborgvej, hvor vedkommende kørte 112 km/t. - også i en 50-zone.

Begge bilister fik inddraget deres kørekort på stedet.

Artiklen fortsætter efter tweetet ...

Stigning i vanvidsbilisme
Vanvidskørsel defineres blandt andet ved, at der bliver kørt over 100 procent hurtigere end tilladt.

I de første seks måneder af 2020 blev halvanden gang så mange taget i at køre vanvidskørsel som i hele 2019.

Det viser en opgørelse fra Københavns Politi, skrev politiet i en pressemeddelelse i begyndelsen af juli.

Opgørelsen viser, at 19 personer blev sigtet for at køre vanvidskørsel i 2019, hvor 31 personer sigtet for det samme i den første halvdel af 2020.

Københavns Politi slog i den forbindelse fast, at stigningen hænger sammen med, at gaderne har været mere øde under coronakrisen.