Politiet talstærkt til stede: To personer fundet døde

Der er blevet fundet to døde personer ved Skuldelev i Hornsherred

Få historien kort her. Video/redigering: Local Eyes/Kristian Hansen

Ved du noget?

Tip os på sms 1224 (alm. SMS-takst), eller send en mail til 1224@eb.dk. Du kan også vælge at udfylde formularen herunder.

Politiet var talstærkt til stede i Skuldelev i Hornsherred, hvor to døde personer blev fundet i et hus, oplyser Nordsjællands Politi.

Vagtchef Søren Bjørnstad oplyste onsdag aften til Ekstra Bladet, at politiet undersøger sagen.

- Jeg kan fortælle, at det er mistænkelige forhold, der gør, at vi kommer på adressen. Da vi ankommer, finder vi to livløse personer, siger han.

Senere onsdag aften kunne politiet meddele på Twitter, at det drejer sig om en tragisk hændelse i et familieforhold, hvor der er fundet to døde på adressen.

De pårørende er underrettet, og politiet oplyser ikke yderligere om forholdet.

Politiet var massivt til stede på adressen ved Havrevænget siden sidst på eftermiddagen, hvor der først kom en ambulance til stedet og senere flere patruljevogne.

Der er fundet flere livløse personer tæt på Skibby. Foto: Allan Andersen
Der er fundet flere livløse personer tæt på Skibby. Foto: Allan Andersen

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere