Politiet tavse om hemmelig brug af gps-sporing

Tystys: Forsvarer til angreb på lukkethed i sag omkring brug af sporingsdimser

Politiet vil ikke fortælle om deres brug af gps i forbindelse med efterforskning af kriminalitet.
Politiet vil ikke fortælle om deres brug af gps i forbindelse med efterforskning af kriminalitet.

Politiets ellers så hemmelige gps-dimser har jævnligt været omtalt i medierne. Alligevel søger myndighederne fortsat med al magt at hemmeligholde brugen af det elektroniske sporingsinstrument.

For tiden kører der en retssag ved retten i Aalborg, hvor tre mænd er tiltalt i en sag om omfattende og organiseret tyveri.

- Det er ganske bemærkelsesværdigt, at sagens efterforskere har haft en næsten mirakuløs evne til at finde de nu tiltalte i sagen, siger Peter Secher Schmidt, forsvarer for den ene af de tiltalte.

- Blandt andet ude i en skov. Så mister de dem, og finder dem igen på en p-plads inde midt i byen, siger han.

- Det er jo åbenlyst, at politiet har brugt gps placeret på de tiltaltes biler for at kunne følge deres færden.

I forbindelse med sagen har Secher Schmidt forsøgt at få indsigt i de samlede gps-sporinger.

Afviser indsigt
Men anklageren har afvist indsigten.

Der begrundes i en instruks fra Rigsadvokaten, der siger, at politiet ikke må give oplysninger om gps-sporingsdimserne, fordi der er tale om politiets efterforskningsmetoder, og derfor skal hemmeligholdes.

Og det undrer forsvareren.

- Det er et utroligt hemmelighedskræmmeri. I sagens materiale er der kun fremlagt såkaldt personobservationer. Altså, hvor en politiefterforsker visuelt har foretaget observationer, siger forsvareren.

- Derved får jeg som forsvarer ikke den fulde indsigt i sagens omfang. Og dermed har jeg ikke mulighed for at argumentere for om min klient - eller han bil - har været på et af politiet påstået gerningstidspunkt, siger Peter Secher Schmidt.

- Omvendt kan man frygte, at politiet i deres iver for ikke at afsløre for meget omkring deres hemmelige efterforskningsmetoder, kunne finde på at tilbageholde væsentlige oplysninger, der eventuelt kunne få en tiltalt dømt, siger Peter Secher Schmidt.

Daværende PET-chef erkendte brug af gps
Anklager, Jette Rubien vil ikke kommentere den konkrete sag, fordi den endnu ikke er afsluttet:

-  Hvorvidt der i forbindelse med en observation har været anvendt tekniske hjælpemidler, der kan afsløre politiets efterforskningsmetoder, er fortrolige. Sådanne oplysninger er således undtaget fra forsvarerens adgang til aktindsigt, når de ikke er afgørende for varetagelsen af sigtedes/tiltaltes forsvar i den konkrete sag.

Ved tidligere lejligheder har brugen af gps-tracking været omtalt i medierne. Blandt andet har PET-chef Jakob Scharf til BT forklaret, hvordan sporingsdimserne indgår i værktøjskassen.

Det skete i en artikel, der handlede om netop PET’s arbejdsmetoder.

I følge reglerne kræves der ikke dommerkendelse for at påføre en mistænkts bil en sporingsdims så længe, der ikke er foretaget såkaldt indgreb på bilen, hvilket betyder, at dimsen kan monteres uden brug af værktøj eller eventuelt bliver tilsluttet bilens udstyr.

Rigsadvokaten erkender regelsæt
Over for Ekstra Bladet bekræfter kommunikationschef ved Rigsadvokaten, Mikkel Thastum, at der findes et regelsæt:

- Der findes en instruks til landets anklagere, som beskriver, hvordan man håndterer retssager, hvori der indgår gps-tracking, siger Thastum.

På stående fod vil han ikke lade Ekstra Bladet læse instruksen.

- Det handler om politiets muligheder for at efterforske, og det anser vi for et følsomt område, og det holder vi for os selv, siger han.

Men politiets brug af gps-tracking har flere gange været omtalt i pressen. Blandt andet af daværende PET-chef, Jakob Scharf?

- Det har vi ingen holdning til, siger Thastum.