Politiet til kniv-mand bag overfald på 14-årig: Meld dig selv

Politiet opfordrer gerningsmand til knivstik ved Bakken om at melde sig selv. En 14-årig dreng blev stukket

En 14-årig dreng blev i går stukket ned på Bakken under blå mandag.

Ved du noget? Tip os på 1224@eb.dk eller sms/mms på 1224 (alm. takst)

Gerningsmanden til et knivoverfald på en 14-årig dreng ved Bakken nord for København er stadig på fri fod.

Det oplyser politikommissær og efterforskningsleder Allan Lørup fra Nordsjællands Politi.

- Der er sikret overvågningsmaterialet fra stedet, og som jeg har fået forklaret, så er det af rigtig god kvalitet.

- Jeg vil derfor bede gerningsmanden om at melde sig selv, hvis ikke han vil se et billede af sig selv i avisen, siger han.

Overfaldet fandt sted kort før klokken 22 mandag, da uoverensstemmelser mellem to grupper af unge drenge udviklede sig.

Ifølge politiet begyndte uoverensstemmelserne ved radiobilerne. Herefter trak grupperne væk fra hinanden, indtil de senere stødte sammen ved et stiområde uden for Bakken.

Foto: Kenneth Meyer 112 - 14. maj. 2018 - kl. 23:01 Knivoverfald på Bakken: Politi massivt til stede

Her blev drengen stukket to gange, én gang i ballen og én gang ved brystregionen. Omkring klokken 01 natten til tirsdag kunne politiet dog oplyse, at drengens liv ikke var i fare.

Gerningsmanden er formentlig en dreng på omkring 15 år. Ifølge politiets oplysninger skal han være af udenlandsk baggrund og 180 centimeter høj.

På gerningstidspunktet har vidner beskrevet, at han bar blåt tøj, som formentlig var joggingtøj. Han var desuden iført en sort kasket.

Nordsjællands Politi kan kontaktes på telefon 114.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere