Politiet til stede efter knivstikkeri

Ifølge HF VUC i Aalborg er en person kørt væk i en ambulance

Politiet arbejder klokken 14:40 fortsat på stedet. Foto: Rene Schütze
Politiet arbejder klokken 14:40 fortsat på stedet. Foto: Rene Schütze

Nordjyllands Politi er mandag eftermiddag til stede ved HF VUC Nord i Aalborg, efter at en person er blevet stukket med kniv ved skolens matrikel.

Det oplyser rektor ved HF VUC Nord Lene Yding til Ekstra Bladet.

- Vi kender ikke de nærmere omstændigheder, men har fået at vide, at der er tale om en intern konflikt, og at en person er kørt væk i ambulance, siger Lene Yding.

Politiet var hurtigt på stedet og arbejder fortsat ved skolens område.

På Twitter skriver politiet, at der er tale om et slagsmål, der udviklede sig til et knivstikkeri.

'En person er i den forbindelse fragtet på sygehuset for nogle skader, som dog ikke betegnes som livstruende. Vi har anholdt en person i den forbindelse', oplyser politiet.