Politiet: Tjente millioner på doping solgt som reservedele til biler

Ure, malerier og kontanter kræves konfiskeret i kæmpe doping-sag

Politiet slæbte kassevis af importerede doping-midler ind efter anholdelsesaktionen. Politifoto.
Politiet slæbte kassevis af importerede doping-midler ind efter anholdelsesaktionen. Politifoto.

Et fiktivt firma i Frankfurt am Main i Tyskland, et lagerhotel i Kolding og fup-firmaer som 'Fynsautodele' og 'Jysk Sliberi' indgik i en gigantisk forretning med ulovlig import og salg af dopingmidler.

To mænd, en 30-årig fra Frederiksberg og en 35-årig fra Fredericia, stilles den 2. februar for et nævningeting i Københavns Byret, hvor politiet kræver dem idømt mere end fire års fængsel for organiseret salg af dopingmidler.

Ifølge anklageskriftet har de håndteret mere end 771.000 enheder med doping.

Og de har tilsyneladende tjent store penge på handlen, der sidestilles med narkotika.

Ure og Hornsleth-malerier
Politiet har beslaglagt kostbare ure af mærket Hublot og Breitling, guld og sølvsmykker, malerier af den kendte kunstner Hornsleth, designermøbler og lamper og 353.000 kr. i kontanter, hvoraf 153.000 kr. stod på den 30-åriges konto i Saxo Bank.

Se også: Ny kæmpe fangst: Lastbil proppet med doping-midler

Værdierne kræves konfiskeret hos den 30-årige, der i en bankboks havde en pose med kvitteringer fra køb af luksusvarer for næsten 1,5 millioner kr. De to tiltalte, der nægter sig skyldige, havde ikke legale indtægter, der står i forhold til pengeforbruget.

Den 30-årige var også standsmæssigt kørende i en Audi 7.

Pillerne og ampullerne blev opbevaret på lagre i Kolding, Fredericia, Mørke,Middelfart og København.

Rollerne var, ifølge anklageskriftet, fordelt mellem de to makkere, så den 30-årige stod for bestilling og indkøb af dopingmidlerne, markedsføring på internettet og tog mod ordrer og betaling fra kunder, mens den 35-årig stod for lagrene og afsendelse af pakkerne til kunderne.

Doping og lægemidler blev beslaglagt ve politiets aktion. Politifoto.
Doping og lægemidler blev beslaglagt ve politiets aktion. Politifoto.
 

Kunderne kom i kontakt med doping-sælgerne på nettet, blandt andet via Skype.

Pakker sendt som autodele
Doping-midlerne blev sendt i pakker, hvor afsenderne stod som 'Fynsautoparts', 'Fynsautodele', 'Autoparts', 'Jysk Sliberi' og 'Sliberiet'.

Piller og ampuller blev blandt andet importeret via firmaet 'ICS Line Trade' i Tyskland, som politiet har afsløret som fiktivt.

Da politiet slog til i doping-sagen i juni 2015 blev seks personer anholdt, blandt dem den nu 30-årige og 35-årige. Den 30-årige havde 11.000 kr. i lommen ved anholdelsen.

Det skete, da en fragtbil fra Slovakiet kom til et lager ved Aarhus, hvor chaufføren blev mødt af en 27-årig mand, og der blev læsset 13 store papkasser af lastbilen, som  blev sat ind på lageret.

Derefter kørte de to mænd fra stedet hver for sig. Den 27-årige blev anholdt på sin bopæl, mens lastvognschaufføren, 23, blev standset af politiet og anholdt.

Erik Forsberg Ovesen indrettede en doping-fabrik i sin mors sommerhus og solgte de illegale stoffer på det 'mørke' internet. Privatfoto Krimi Sådan blev ejendomsmægler Danmarks doping-konge

Ifølge et bilag til anklageskriftet mod de to mænd var doping-midlerne blandt andet anabolske steroider, testosteron og en række lægemidler, herunder ikke-godkendte kopier af lægemidler samt væksthormoner.

Det kriminelle doping-miljø i Danmark kunne i mange år stort set operere i fred for politiet, der først i 2014 efter en lov-stramning fik redskaber til efterforske mod doping-bagmændene.

Strafferammen blev sat op fra to til seks års fængsel, så politiet nu i modsætning til tidligere blandt andet kan bruge aflytninger.

1 af 2 Hos den ene tiltalte fandt politiet kvitteringer for luksusindkøb for 1,5 mio. kr., som menes tjent på doping-salget. Han havde blandt andet flere luksusure og Hornsleth-malerier. Politifoto.
2 af 2 Politiet slæbte kassevis af importerede doping-midler ind efter anholdelsesaktionen. Politifoto.
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere