Politiet trækker våben på Nørrebro: Bus evakueret

En mand er torsdag omkring klokken 15 blevet anholdt under massivt politiopbud ved Tagensvej i København

Her bliver manden anholdt

Ved du noget? Eller har du billeder? Så kontakt Ekstra Bladet på mail til 1224@eb.dk eller på SMS til 1224. Det koster alm. takst.

Torsdag eftermiddag var der et stort politiopbud ved Jagtvej og Tagensvej på Nørrebro i København. Ifølge Ekstra Bladets oplysninger blev en bus fra linje 6A stoppet ud for nummer 51 på Tagensvej.

En mand fra bussern er blevet anholdt, bekræfter Københavns Politi over for Ekstra Bladet:

- Det er en person i en bus, vi skulle have fat i. Ham har vi fået fat i, siger den centrale efterforskningsleder Kenneth Jensen.

En anholdt person føres væk fra stedet (Privatfoto)
En anholdt person føres væk fra stedet (Privatfoto)
 

Politiet fik anmeldelsen klokken 14.46, og omkring klokken 15 blev manden anholdt.

Den centrale efterforskningsleder ønsker ikke at sige mere om situationen på nuværende tidspunkt.

Sorte sportstasker båret ud
Bussen blev undersøgt, og rullemarie blev ifølge Ekstra bladets udsendte sendt til stedet.

- Politiet er massivt til stede, siger Ekstra Bladets mand på stedet og fortsætter:

- Der er bombehunde, og manden med hunden er lige kommet ud af bussen.

Ifølge Ekstra Bladets reporter bar politiet kort før klokken 16 to sorte sportstasker ud af bussen.

Efterfølgende blev trafikken igen åbnet på vejen, der ellers var helt afspærret.

- Der bliver åbnet i begge ender nu, og cyklisterne kører forbi. Så der er fuldstændig åbent igen, siger Ekstra Bladets mand på stedet.

Læserfoto fra evakueringsstedet
Læserfoto fra evakueringsstedet

Skulle blive indenfor
Gaderne var ellers helt tomme, og folk fik at vide, at de skulle blive indenfor.

Det samme fik Johan at vide, som bor i nummer 53 på vejen.

- Vi kom ud fra Netto, da det skete, og så spurgte vi dem, hvad vi skulle. De sagde, at det var bedst, at vi gik indenfor og blev derinde i et stykke tid. Vi så manden blive anholdt, og han tog det meget roligt, siger læseren Johan.

Politiet tog ingen chancer, da anmeldelsen indløb. Vidner på stedet fortæller, at omkring otte politibiler straks ankom til Tagensvej, hvor linje 6A var blev stoppet. Naboen Johan så også politiet, der stod med våben:

- De kom fra mørke politibiler, og nu er alt ryddet, og det virker meget roligt. Derfor tager jeg det også stille og roligt, for det virker som om, politiet har styr på det, siger han til Ekstra Bladet.

Betjente med maskinpistoler evakuerede bussen og anholdt den mistænkte.

Læserfoto fra en lejlighed i området, der er evakueret
Læserfoto fra en lejlighed i området, der er evakueret

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere