Politiet troede 8-årige Monika begik selvmord: Nu er moderens eks tiltalt for drab

Chokerende drabssag, der på skræmmende vis mere virker som en kriminalroman af Jo Nesbø end om virkeligheden, er på alles læber i Norge i disse dage

Det var her den 8-årige Monika Sviglinskaja blev fundet død for fem år siden. I først omgang mente politiet, at der var tale om et selvmord, men nu er hendes mors daværende kæreste blevet drabstiltalt. (Foto: Norsk politi)
Det var her den 8-årige Monika Sviglinskaja blev fundet død for fem år siden. I først omgang mente politiet, at der var tale om et selvmord, men nu er hendes mors daværende kæreste blevet drabstiltalt. (Foto: Norsk politi)

I 2011 kom Kristina Sviglinskaja hjem til sin kælderlejlighed i den norske by Sund en november-eftermiddag og fandt på chokerende vis sin 8-årige datter Monika hængt i et bælte.

Politiet henlagde sagen som selvmord, selvom moderen var overbevist om, at der måtte være en anden forklaring.

Fundet af den døde pige var nemlig omgærdet af en række mystiske omstændigheder.

Udover et smadret vindue på yderdøren, så var der fjernet guldsmykker fra boligen, og Monikas mobiltelefon var forvundet.

Men intet skete før to år senere, efter politiefterforskeren Robin Schaefer var gået ind i sagen. I forbindelse med en anden sag begyndte han at grave sagens dokumenter igennem, og her fandt han flere graverende fejl fra politiets side. Selvom han blev bedt om at være tavs fra flere blandt politiledelsen, fortsatte han stædigt sit arbejde.

Det førte til et DNA-gennembrud i sagen, som nu betyder, at moderens daværende kæreste, den nu 34-årige Donatas Lukosevicius, er blevet tiltalt for drabet.

Han er tidligere kendt af politiet, og anklageren mener at kunne bevise, at hans DNA er at finde på det bælte, som den lille pige blev hængt med.

Monika Sviglinskaja sammen med sin mor Kristina. (Foto: Privatfoto)
Monika Sviglinskaja sammen med sin mor Kristina. (Foto: Privatfoto)
 

Retssag startet

I går - næsten fem år senere - startede retssagen så endelig i Nordhordland tingrett.

Mens en tydeligt berørt Kristina Sviglinskaja ankom smårystende med tårer i øjnene og mødte hele den norske verdenspresse udenfor retten, så ankom den drabstiltalte mand med en selvsikker mine, skriver TV 2 Norge.

Indenfor i retssalen kastede Kristina Sviglinskaja hurtigt blikket væk fra den drabstiltalte, der brugte meget af sin tid på at kigge i dokumenter, der lå foran ham på bordet.

Han nægter sig skyldig i drabet, omend han ikke tror på teorien om selvmord.

- Jeg tror slet ikke på, at hun tog sit eget liv. Der er nogen, som har slået hende ihjel, men det er ikke mig, har han tidligere sagt til den norske avis VG.

Var syg derhjemme

Monika var syg og hjemme fra skole, den dag hun døde. Forinden havde hun forsøgt at ringe til sin mor syv gange indenfor fem minutter, men mobiltelefonen, hvor opkaldet kom fra, er aldrig blevet fundet.

Mens moderen først fandt Monika om eftermiddagen, så mener retsmedicinerne, at døden indtraf om morgenen ved nitiden.

Der er ingen, som har set et evt. drab blive begået, og derfor bliver de tekniske spor meget afgørende for sagen.

Fire uger er der afsat til retssagen.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere