Politiet undersøger mistænkeligt dødsfald

En person er fundet død på adresse i Aalborg. Politiet betegner det som 'mistænkeligt'

Video: René Schütze/Stine Bolther

En person er onsdag blevet fundet død på Vesterbro 64 i Aalborg. Politiet betegner dødsfaldet som 'mistænkelig'. Det oplyser Nordjyllands Politi i en pressemelddelelse.

Politiet og ambulance blev alarmeret om en livløs person på adressen klokken 15.12. Ved ankomsten blev personen erklæret død.

'Dødsfaldet betegnes som mistænkeligt, og stedet er afspærret, og der afventer nærmere undersøgelser på stedet', skriver Nordjyllands politi i pressemeddelelsen klokken 16.24.

Politiet vil klokken 16.30 onsdag ikke sige, hvad det er, der gør, at dødsfaldet ser mistænkeligt ud.

- Det har jeg ingen kommentarer til, siger vagtchef Karsten Højrup Kristensen.

Det var ifølge vagtchefen 'nogle vidner', der fandt liget og herefter kontaktede politiet. Hvad personernes rolle er, vil politiet ikke ud med.

Ifølge TV2 Nord er tre personer blevet ført væk i tre dna-dragter, som skal sikre tekniske spor.

Politikommissær Sune Myrup fra Nordjyllands Politi oplyser til TV2 Nord, at aktionen ikke har noget at gøre med tirsdagens mordbrand.

Ekstra Bladet følger sagen ...

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere