Politiet undersøger skudepisode i boligområde

Politiet blev lørdag kaldt til Amager efter en anmeldelse om skud

Ved du noget, eller er du elev på skolen? Send os dit tip på 1224@eb.dk eller SMS 1224 (alm. takst)

OPDATERET: Klokken 14 er Københavns Politi færdige med deres arbejde på stedet.

Politiet er i øjeblikket massivt til stede i et boligområde på Mjøsensgade på Amager i København, hvor de undersøger en skudepisode.

Det fortæller Københavns Politi til Ekstra Bladet.

- Klokken 10.03 får vi en anmeldelse fra en kvindelig borger om, at hun er kommet ned til sin bil i morges, og at der er et skudhul i den. Det har vi rigtig nok konstateret, og vi er nu ved at undersøge, hvor det stammer fra, og hvornår det er fundet det, siger vagtchef Henrik Stormer til Ekstra Bladet.

Se mere video på localeyes.dk

Ifølge vagtchefen er der lige nu meget politi i området.

- Vi er massivt til stede og har spærret et større område. Lige nu arbejder vi med hunde og teknikere på området, og det vil vi gøre noget tid endnu, siger Henrik Stormer

Det er endnu usikkert, hvorvidt der er hørt skud i området.

- Kvinden mener, at hun måske har hørt tre knald. Men hvis der er blevet skudt herude, burde det kunne høres, så det er vi selvfølgelig også i gang med at undersøge, og vi forhører os i området.

I bilen er der fundet et projektil. Hvilken type våben det kan stamme fra, har vagtchefen ikke viden om.

Henrik Stormer fortæller, at der vil være spærret i området i noget tid endnu.

- Men det kommer ikke til at påvirke trafikken synderligt, da det jo er et boligområde.

Ifølge vagtchefen er der umiddelbart ingen, der er kommet til skade i forbindelse med episoden.

Ekstra Bladet følger sagen...

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere