Politiet: Vagns bror er det fjerde drabsoffer

- Min bror havde mistet lysten til at leve, siger Vagn Herskov, som mistede sin bror den 4. marts 2012

- Min bror ville ikke leve. Han havde lige mistet sin søn, tre måneder før han selv døde, og efter den tid mistede han lysten til at leve.

Det fortæller Vagn Herskov, der bor i Ulslev. Den 4. marts 2012 mistede han sin storebror Arne Herskov, som sov ind på sygehuset i Nykøbing F.

I formiddag er det i retten i Nykøbing F. kommet frem, at politiet nu også sigter den 29-årige sygeplejerske for at have myrdet Arne Herskov.

De mistænkelige dødsfald fandt sted her på Nykøbing Falster Hospital. Foto: Per Rasmussen 112 - 11. aug. 2015 - kl. 09:02 Maggi overlevede indlæggelse hos drabssigtet sygeplejerske

Det skulle være sket allerede den 4. marts 2012.

- Min bror blev indlagt, fordi han havde mistet lysten til at leve. Han var fuldkommen afkræftet og lignede en fra Neuengamme, fordi han hverken spiste eller drak. Han var skind og ben og skulle ind på sygehuset og fedes op. Han var træt af livet, og jeg kan godt forestille mig, at hvis den sygeplejerske har spurgt ham, om hun skulle gøre en ende på hans livs, ville han havde sagt ja. Det tror jeg, siger Vagn Herskov til eb.dk.

Se også: Nu løfter de sløret for mistanken om drab på sygehus

- Jeg ved selvfølgelig ikke, hvad hun har gjort, og om hun i det hele taget har gjort noget  Men jeg ved, at han ikke havde lyst til at leve. Når vi var inde og besøge ham, sagde han, at 'bare han for helvede lå på 4. sal, for så kunne han springe ud ad vinduet og gøre en ende på det hele'

-Jeg slog det hen i sjov. Men jeg tror ikke, det var sjov. Men jeg kunne ikke lide at snakke om det, siger Vagn Herskov.

Se også: Anklager forsvarer sene afhøringer om sygehusdrab

- Hvor gammel var din bror, da han døde?

- Han var vist 72, og han havde levet et hårdt liv. Han havde været sømand og skraldemand og været chauffør for nogle grønhandlere. Han blev hurtigt gammel, men de sidste tyve år, havde han ikke lavet noget.

- Hvad fik I at vide, dengang han døde?

- Sygehuset spurgte dengang, om vi troede, at han havde haft adgang til nogle stoffer, for der var fundet nogle stoffer i hans urin, som ikke skulle være der, og ikke kom fra hospitalet, sagde de.  Vi kunne jo ikke forstå det, for vi havde jo ikke givet ham noget. Men der var ikke nogen der snakkede om, hvor det kom fra .

Se også: Nu sigtes sygeplejerske for fjerde drab

- Var der nogen dengang, der snakkede om noget mystik?

- De snakkede om, at der var noget i urinen, som de ikke kunne finde ud af, hvad var. De sagde, at det ikke var noget de havde givet ham på hospitalet.

- Det blev så slået hen?

- Ja, så hørte vi ikke noget, før de tre andre døde, så hørte vi pludselig fra dem, siger Vagn  Herskov.

Se også: Politi: Tredobbelt drabssiget skal blive bag tremmer

- Ved du, om den sigtede sygeplejerske var mistænkt dengang?

- Nej. Jeg har aldrig mødt hende, af det jeg ved af.

- Hvordan har du det med, at din bror måske er blevet myrdet?

- Det er ikke sjovt. Men jeg kan jo ikke lave om på det, der er sket. Vi ville gerne have haft ham noget længere, men vi ved jo ikke, hvad der er sket, siger  Vagn Herskov.

Hør om sagen fra Ekstra Bladets kriminalredaktør her.