Politiet var massivt til stede på Hovedbanegården

Politiet mødte talstærkt op på Københavns Hovedbanegård torsdag morgen

Der er kampklædt politi på Hovedbanegården i København. Video: Byrd/Steven Knap

Opdateret 9.59: Københavns Politi oplyser til Ekstra Bladet, at man nu har undersøgt de mistænkelige forhold, der har heldigvis har vist sig at være en grundløs mistanke. Derfor er politiet færdig med sit arbejde på hovedbanegården. Politiet kan ikke oplyse til Ekstra Bladet, hvad mistanken er gået ud på.

Der var flere politibiler til stede på Københavns Hovedbanegård torsdag morgen.

Det oplyste Københavns Politi til Ekstra Bladet.

- Vi er til stede og undersøger mistænkelige forhold.

De kunne dog ikke oplyse yderligere om aktionen på daværende tidspunkt.

Ekstra Bladets kvinde på stedet var i kontakt med en af de tilstedeværende politibetjente.

- En politimand på stedet siger, der har været en bombetrussel. Men man må gerne gå ind i bygningen igen nu, siger hun.

Københavns Politi oplyste senere til Ekstra Bladet, at man nu havde undersøgt de mistænkelige forhold, der heldigvis viste sig at være en grundløs mistanke. Derfor var politiet færdig med sit arbejde på Hovedbanegården.

Politiet kunne ikke oplyse til Ekstra Bladet, hvad mistanken gik ud på.