Politiet var talstærkt til stede ved butikscenter

Politiet var i gang med en aktion ved Nordcentret i Slagelse. Der var også hundepatruljer på stedet

Nordcentret på Albert Ibsensvej i det nordlige Slagelse var torsdag eftermiddag spærret af, mens politiet arbejdede på stedet.

Kim Kliver fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi fortalte til Ekstra Bladet, at politiet var på stedet i forbindelse med en ransagning.

- Vi har fået nogle oplysninger, der gør, at vi laver en ransagningsaktion deroppe. Jeg kan ikke komme nærmere ind på, hvad det drejer sig om på nuværende tidspunkt, sagde han.

Selve aktionen skulle været foregået stille og roligt, fortalte politiinspektøren.

- Vi er der i et antal, så det kan foregå i god ro og orden. Det er vores opgave at gøre det på en måde, så borgere og politiet kan føle sig sikre, sagde Kim Kliver.

Han afviste, at der skulle være tale om noget, der kunne gøre borgere i området usikre.

- Så ville vi være tilstede med langt mere mandskab, sagde han.

Ifølge TV ØST’s oplysninger skulle politiet have været til stede med to store politibiler, hunde og med betjente klædt i civil.

Klokken 16.20 lød meldingen fra Sydsjællands- og Lolland Falsters Politi, at de var færdige med ransagningen, og at Nordcenteret var ved at blive åbnet op igen.

- Det var at ransage ud fra nogle oplysninger, vi har fået. Vi har taget nogle ting med os, og dem skal vi kigge nærmere på, sagde Kim Kliver.

Der blev ikke tilbageholdt nogle personer i forbindelse med ransagningen.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere