Politiets aktionsstyrke rykkede ind i boligområde

Politiet var talstærkt til stede i boligkvarteret Tingbjerg i København, blandt andet med den særlige aktionsstyrke

Politiet er lige nu i gang med en massiv aktion i Tingbjerg. (Video: Kenneth Meyer)

Ved du noget? Send os dit tip på 1224@eb.dk eller SMS 1224 (alm. takst)

Politiets tungest bevæbnede folk var omkring kl. 18 massivt til stede i Tingbjerg i København, hvor vejen Terrasserne bevogtedes, og mindst tre personer blev anholdt og kørt væk, fortæller Ekstra Bladets mand på stedet.

- Der er folk fra både politiets aktionsstyrke, som er dem i det grønne tøj, og fra politiets egen beredskabsafdeling, der er klædt i sort. De er mange - jeg kan se 15-20, der lige nu bevogter området. Tre personer er kørt væk af politiet, og der er også en brandbil herude, siger han.

'Vi er chokerede'
Ekstra Bladet har været i kontakt med en af beboerne, der var hjemme, da politiet rykkede ind.

- Jeg var hjemme, da politiet kom, og jeg hørte en masse larm. Så nu sidder jeg oppe hos min overbo, for vi er selvfølgelig chokerede, men vi har det alle godt, siger Karin Andersen til Ekstra Bladet.

Artiklen fortsætter under billedet.

Boligkvarteret Tingbjerg ligger i periferien af Københavns Nordvestkvarter. Foto: Kenneth Meyer.
Boligkvarteret Tingbjerg ligger i periferien af Københavns Nordvestkvarter. Foto: Kenneth Meyer.
 

Ekstra Bladet har adskillige gange i løbet af aftenen været i kontakt med Københavns Politi, der ikke ønsker at fortælle om aktionen.

- Jeg kan bekræfte, at vi er derude, men mere kan jeg ikke oplyse lige nu, siger Henrik Sveistrup, vagtchef ved Københavns Politi.

Politiet vil ikke oplyse, hvad aktionen drejer sig om. Foto: Kenneth Meyer
Politiet vil ikke oplyse, hvad aktionen drejer sig om. Foto: Kenneth Meyer
 

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere