Politiets Aktionsstyrke skød mistænkt: Telt rejst om dræbte

Det var Politiets Aktionsstyrke der søndag morgen skød og dræbte den mistænkte drabs mand på ydre Nørrebro i København. Netop nu arbejder politiet med at sikre spor på den dræbte

Her er den seneste opdatering fra politiet

Det var Politiets Aktionsstyrke, der søndag morgen skød og dræbte den formodede gerningsmand, man mistænker står bag det seneste døgns skyderier i København.

Politiets efterforskning førte til, at man omkring klokken 23 lørdag aften fik lokaliseret en adresse, hvor den formodede gerningsmand blev kørt til af en taxachauffør efter at have forladt et flugt køretøj på ydre Østerbro.

Siden klokken 23 har Københavns Politi været til stede på adressen med efterforskere og observatører, der både i området og via videoovervågningen har holdt stedet under observation.

Cirka kl. 04.50 kunne betjentene på stedet konstatere, at den formodede gerningsmand kom retur til området, hvorfor Politiets Aktionsstyrke tog kontakt til ham ved at råbe ham an, hvorefter han afgav flere skud mod aktionsstyrken.

Aktionsstyrken besvarede ilden og dræbte den formodede gerningsmand foran Svanevej 1 på hjørnet ved Frederikssundsvej.

Ekstra Bladet erfarer, at en af Aktionsstyrkens biler er blevet ramt af skud i forbindelse med skyderiet. Blandt andet er en siderude blevet knust.

Kriminalteknikere på plads
Kriminalteknikere undersøger netop nu liget af den formodede gerningsmand, der i morges kort efter klokken 5 blev skudt og dræbt af politiet på ydre Nørrebro.

Ekstra Bladets mand på stedet oplyser, at der er heftig aktivitet omkring liget, hvor man netop har rejst et hvidt telt omkring den dræbte, så efterforskerne kan sikre eventuelle spor på liget uden at vind, vejr og nysgerrig blikke kan forstyrre arbejdet.

Se også: Politiets teori: Dræbt mand står bag begge angreb

- De er ved at tage billeder af den dræbte inde i teltet. Man kan ikke præcist se, hvad der sker inde i aflukket, men herfra hvor jeg står, kan man se 5-6 teknikere gå ud og ind af teltet, siger Ekstra Bladets mand på stedet.

(Foto: Kenneth Meyer)
(Foto: Kenneth Meyer)

Han oplyser, at der foruden krimalteknikerne også befinder sig en større gruppe efterforskere af anden karakter i området, der foretager afhøringer og andre optegnelser i området.

(Foto: Kenneth Meyer) 112 - 15. feb. 2015 - kl. 07:43 Øjenvidne: Mand dræbt få meter fra min seng

Ved episoderne blev to civile dræbt og fem politifolk blev såret.

Københavns Politi oplyser i en pressemeddelse, at man endnu ikke har identificeret den dræbte.  På et pressemøde på politigården i morges, kaldte politiets talsmand det seneste døgns politiaktion, den største i nyere tid.

Den formodede gerningsmand, som politiet dræbte (Video: Kenneth Meyer)

Teknikere ankommet

Nørrebro afspærret

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere