Politiets telefon nede: 'Man kan ikke ringe til os'

Telefonerne hos Syd- og Sønderjyllands Politi er gået ned

Hvis du har brug for ordensmagten og bor i Sønderjylland, kan du ikke få fat på politiet ved at ringe til dem.

'Syd og Sønderjyllands telefoner er gået helt ned, så man kan ikke ringe til os,' skriver Syd- og Sønderjyllands Politi på Twitter.

De opfordrer til at man ringer 114, men først fortæller, hvor man bor, når man når frem til personlig betjening.

'Hvis i skal have kontakt via 114, indtast ikke postnummer. Alle telefoner på 114 besvares af andre servicecentre,' skriver politiet.

De oplyser samtidig at 112 virker, som den plejer, i området.

Ekstra Bladet har fået fat på vagtchefen hos Syd- og Sønderjyllands Politi på en mobilforbindelse.

Han fortalte klokken 22.26, at de er ved at få nogle mobiltelefoner ind, og få det arrangeret sådan, at opkald bliver omstillet dertil, så borgere igen kan komme i kontakt med dem.

Sidst på aftenen har politiet fået det op at køre, og man kan ringe til Syd og Sønderjyllands Politi på følgende telefonnumre: 30716704 og 51247545.

Tidshorisonten for reparation af telefonerne er ukendt, oplyser politiet på Twitter.

Opdateres...

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere