Politiets teori om parteringsdrab: Kvinde var tilfældigt offer

En 40-årig kvinde blev dræbt med kniv, hvorefter gerningsmanden påbegyndte partering af liget

Politiet har rejst telte ved findestedet. Garagen, hvor liget blev fundet, ligger i den hvide bygning i baggrunden. Foto/video: René Schütze

Det var formentlig et tilfældigt møde mellem en 40-årig kvinde og 28-årig mand, der førte til, at kvinden blev dræbt.

Sådan lyder politiet antagelse i sagen fra Hadsund, hvor manden er sigtet for at have dræbt kvinden med kniv, 'hvorefter sigtede påbegyndte at partere kvinden' ifølge sigtelsen. Han nægter sig skyldig.

  Politiet har nu rejst telte ved findestedet. Garagen, hvor liget blev fundet, ligger i den hvide bygning i baggrunden. Foto: René Schütze 112 - 11. nov. 2018 - kl. 12:53 Ligfund i garage: Anholdt sigtes for usømmelig omgang med liget

Politiets efterforskning har vist, at den sigtede ankom til værtshuset Jagtstuen beliggende på Storegade i Hadsund 11. november klokken 00.16, hvor den sigtede mødes med offeret i det, der formentlig er et tilfældigt møde, skriver Nordjyllands Politi i en pressemeddelelse.

- Der er ikke noget, der tyder på, at der har været et forudgående kendskab mellem parterne, siger lederen af politiets efterforskning, vicepolitiinspektør Frank Olsen.

Kvinden og den nu sigtede forlod værtshuset sammen, mindre en time efter at den 28-årige ankom til stedet. Nemlig klokken 01.08.

Politiet efterlyser vidner, der kan være med til at belyse hændelsesforløbet forud for drabet

112 - 11. nov. 2018 - kl. 15:15 28-årig sigtet: Dræbte kvinde med kniv og parterede hende

Den 28-årige mand blev fremstillet i grundlovsforhør i går.

Her indledte senioranklager Peter Rask grundlovsforhøret med at sigte den 28-årige for at have dræbt en unavngiven kvinde med kniv, 'hvorefter sigtede påbegyndte at partere kvinden'.

Det fremgår ikke at sigtelsen, hvor langt parteringen af offeret nåede, inden den 28-årige blev anholdt kort før klokken fem i morges. Men ifølge sigtelsen skete drabet cirka 04.20, så han har ikke haft mere end cirka en halv time til at partere liget.

Politiets efterforskere er lige nu i færd med at fastslå detaljerne omkring manden og kvindens færden, fra de forlader værtshuset – og indtil den første patrulje ankommer ude på gerningsstedet kl. 04.48.

- Derfor søger vi efter vidner, der måtte have set dem i løbet af aftenen og natten, siger Frank Olsen, der opfordrer til, at man straks ringer til politiet på 114, hvis man har oplysninger i sagen.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere