Politiets tiltale: Festede igennem med 24 mænd og stjal alle deres penge

Med forførende krop og bedøvende stoffer lænsede hun 24 mænd for alle deres penge - en svensk rockmusiker mistede f.eks. 150.000 kroner

Den 45-årige kvinde er her i gang med at købe ting i en forretning for et af de stjålne hævekort. Foto: Politiet.
Den 45-årige kvinde er her i gang med at købe ting i en forretning for et af de stjålne hævekort. Foto: Politiet.

Sex, stoffer og alt for meget alkohol kan være en farlig cocktail, når man fester igennem på de fashionable in-steder i Stockholms natteliv.

Det har hele 24 mænd angiveligt måttet sande i en sag, hvor en 45-årig kvinde nu af politiet i Stockholm er tiltalt for at have bedøvet og bestjålet hele 24 mænd, der ud på de små timer inviterede kvinden hjem og herefter blev bedøvet og lænset for deres værdier.

Flere af mændene har udtalt, at de håbede på seksuelt samkvem med kvinden. Men i stedet vågnede de ensomme op med gevaldige tømmermænd og lænsede bankkontoer. Andre af mændene kan slet ikke huske, at de overhovedet har mødt den kvinde, der bedøvede dem og angiveligt stjal deres penge ifølge tiltalen.

Det skriver den svenske avis Aftonbladet.

Her er den 45-årige kvinde filmet med overvågningskamera, mens hun hæver penge på et kreditkort tilhørende en af de bestjålne mænd. Politifoto
Her er den 45-årige kvinde filmet med overvågningskamera, mens hun hæver penge på et kreditkort tilhørende en af de bestjålne mænd. Politifoto
 

De fleste af de 24 mænd har været stærkt berusede. De levede en single-tilværelse, og mange af dem havde også inviteret hende hjem for at feste videre og med et håb om seksuelt samkvem med den 45-årige kvinde.

En af de mandlige ofre var en rockmusiker, der blev lænset for hele 155.000 kroner via sit stjålne American Express-kort. Han fik også stjålet en computer.

- Jeg synes, at hun så godt ud. Hun mindede mig lidt om en af mine ekskærester. Og jeg havde håbet på at dyrke sex med hende,

Således har rockmusikeren udtalt sig i et forhør med politiet. Han havde i øvrigt været ude og feste lidt efter en koncert, da han mødte kvinden ved en metro-station i Stockholm, mens han sad og ventede på et tog. Hun havde tilbudt ham et lift hjem, hvilket han sagde ja tak til.

Her er kvinde fotograferet i en forretning, hvor hun er i gang med at købe ind på et af de stjålne kreditkort. Politifoto
Her er kvinde fotograferet i en forretning, hvor hun er i gang med at købe ind på et af de stjålne kreditkort. Politifoto
 

En restaurantchef har til politiet forklaret, at han været på in-stedet Riche med et selskab, hvor han havde købt drinks til hele selskabet i baren. Her mødte han den 45-årige kvinde, som han satte sig sammen med ved et bord. Manden skulle på et tidspunkt på toilettet, og da han vendte tilbage til bordet, tog han en drink sammen med kvnden. Og det er det sidste, han overhovedet husker fra den omtalte aften.

- Jeg husker intet. Alt er helt sort efter Riche, forklarer manden, der er overbevist om, at kvinden har puttet noget bedøvende i hans drink.

Da han næste morgen vågnede op i sit eget hjem, havde han en bule i hovedet.

- Jeg ved dog ikke, hvordan jeg har fået bulen. Om jeg er blevet slået, eller om jeg er faldet, forklarer manden, der fik stjålet 27.000 svenske kroner samt et ur til 5500 kroner.

Her er et billede af et af de stjålne ure. Politifoto
Her er et billede af et af de stjålne ure. Politifoto
 

Den 45-årige tiltalte kvinde er i øvrigt tidligere dømt for flere kriminelle forhold. I 2005 blev hun dømt for mishandling og bedrageri. I 2013 blev hun dømt for tyveri, bedrageri og hæleri. Hendes sidste dom er fra 2016, hvor hun blev dømt for groft bedrageri i hele 16 tilfælde. Kvinden har således flere gange siddet bag tremmer.

I den nye sag nægter kvinden sig skyldig, selv om ved flere tilfælde er filmet af overvågningskameraer, hvor hun hæver penge på ofrenes hævekort ved diverse bankautomater. Hun er også blev filmet, mens hun købte diverse ting i forretninger med ofrenes kreditkort.

Sammenlagt er kvinden tiltalt for at have stjålet 916.000 kroner fra de 24 mænd. Hertil kommer flere computere, ure og smykker. Hun er også tiltalt for grov mishandling, fordi hun ifølge politiet har bedøvet sine ofre. Og flere af dem var angiveligt nærmest bevidstløse.

Hvis kvinden bliver kendt skyldig i den utrolige sag, kan hun se frem til en ny fængselsstraf.

Kvinden har ifølge politiets tiltale haft ganske travlt med at bedøve stærkt berusede mænd og stjæle deres penge. Politifoto
Kvinden har ifølge politiets tiltale haft ganske travlt med at bedøve stærkt berusede mænd og stjæle deres penge. Politifoto
 

 

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere