Politifolk afhøres hemmeligt i Levakovic-sag

Hverken tilhørere eller tiltalte må være til stede, når to særlige politifolk afhøres

Jimmi Levakovic, 29, skal nu smides ud af Danmark, mener anklagemyndigheden. Foto: Kristian Linnemann
Jimmi Levakovic, 29, skal nu smides ud af Danmark, mener anklagemyndigheden. Foto: Kristian Linnemann

KØBENHAVNS BYRET (Ekstra Bladet): I dag begyndte endnu en retssag, hvor et Levakovic-familiemedlem er tiltalt for kriminalitet målrettet mod ældre medborgere.

Se også: Levakovic i sag om røveri: Hun tog pænt imod os

I forbindelse med sagen har politiet tilsyneladende efterforsket målrettet imod Jimmi Levakovic. Det kom frem ved dagens retsmøde.

Ved sin fremlæggelse i sagen forklarede anklageren, Camilla Overlund, hvordan civile betjente observerede mod Jimmi Levakovic den pågældende dag, hvor de fire klanfolk blev anholdt.

Her anmodede anklageren ligeledes om, at betjentene blev afhørt for lukkede døre, hvor hverken tiltalte eller tilhørere måtte være til stede.

Dette blev bevilget af retsformanden, Mette Undall-Behrend.

Sammen med tre figurer fra en ligeartet klan, Sarakezi-familien, er Jimmi Levakovic tiltalt for blandt andet et røveri rettet mod en 66-årig kvinde i hendes eget hjem, en lejlighed på Østerbro, hvor udbyttet blev 900 kr.

Også et tricktyveri rettet mod et ægtepar på Amager dagen før episoden på Østerbro, er inkluderet i sagskomplekset.

Her gik det ud over et ægtepar, hvor manden er 80 og kvinden 77 år, og som bor på Amager. Det skete henholdsvis 30. og 31. august i fjor. Og alle fire blev anholdt 31. august netop som de forlod ejendommen på Østerbro.

Jimmi Levakovic, 29, skal nu smides ud af Danmark, mener anklagemyndigheden. Foto: Kristian Linnemann Krimi Jimmi Levakovic tiltalt for 35 lovbrud: Nu skal han smides ud af Danmark
Forbrydelserne blev, ifølge tiltalen, udført på klassisk Levakovic-manér ved at trick-tyvene bluffede sig ind hos de ældre ofre under påskud af, at de var VVS-folk og skulle kigge på vandinstallationerne.

Jimmi Levakovic og en anden af de tiltalte, Michael Antonio Sarakezi, erkender to gange tricktyverier, men nægter at det udartede sig til røveri.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere