Politijagt på traktor: Nedkæmpet med peberspray

Truede betjent med kniv under anholdelsen

En af de formentligt langsomste politijagter nogensinde udspillede sig tidligt lørdag morgen mellem Tønder og Haderslev.

I hele 40 minutter fulgte en politipatrulje efter en langsomt kørende traktor, som var meldt stjålet.

- Der var tale om en stor traktor med en skovl foran, så vi ønskede ikke at fremprovokere en situationen, hvor traktorføreren kom over i den modsatte side af vejen og ramte nogle modkørende bilister. Så vi fulgte stille og roligt efter manden, fortæller vagtchef Søren Strægaard fra Syd og Sønderjyllands Politi til Ekstra Bladet.

Anmeldelsen kom efter at traktor-tyven havde pløjet et stykke autoværn op med den store landbrugsmaskine.

Sprang op på trinbrættet
- Vi fulgte efter traktoren, indtil føreren drejede ned ad en sidevej. Her havde han åbenbart problemer med gearskiftet, for traktoren kom ned i hastighed, og så kunne den ene af betjentene springe op på trinbrættet. Han sprøjtede peberspray i hovedet på manden, som herefter kunne anholdes, fortæller Søren Strægaard.

Ifølge vagtchefen var den anholdte påvirket under kørslen. Han har heller ikke noget kørekort, da det tidligere er blevet frakendt.

Truede med kniv
- Nu bliver manden sigtet for at have stjålet traktoren samt overtrådt en stribe regler i færdselsloven. Han truede også den ene betjent med en kniv, og det forhold sigtes han naturligvis også for, oplyser vagtchefen til Ekstra Bladet.

Det er endnu uklart, hvorfor manden overhovedet begav sig ud på traktoren.

- Vi har endnu ikke fået ham afhørt, siger vagtchefen.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Hvor skørt det end kan lyde, er traktorflugten forsøgt før - og som her i, på en John Deere i Texas; også filmet:

Her kan du se den usædvanlige politijagt. Video: KIII

Samfund - 4. feb. 2019 - kl. 18:54 Flygter fra politiet i traktor

Skærm

Hent flere
Hent flere