Politiker tiltalt for drabsforsøg: Retsmøde pludseligt aflyst

Sagen mod Venstre-politiker René Kauland er onsdag morgen blevet aflyst

Tilbage i februar kom det frem, at det var det 41-årige byrådsmedlem fra Greve, der ifølge anklagemyndigheden brød ind hos sin ekskæreste og tævede løs på hende med et slagvåben foran kvindens datter. Ekstra Bladets journalist Camilla Marie Nielsen gav i den anledning en grundig gennemgang af sagen.

Retten i Roskilde skulle i dag have taget hul på det første retsmøde mod Venstre-politiker og byrådsmedlem i Greve Kommune René Kauland, der er tiltalt for et voldsomt drabsforsøg på sin ekskæreste samt grov vold mod kvindens datter.

Men en halv time inden sagen var berammet til at starte, måtte retsmødet pludselig aflyses.

- Der bliver ikke afholdt noget retsmøde i dag, lød det fra en kvindelig repræsentant fra Retten i Roskilde, der ikke ønskede at uddybe hvorfor.

Af anklageskriftet mod René Kauland fremgår det, at offeret var i livsfare og fik brud på både arme, ben, ribben og halspulsåren. Pressefoto
Af anklageskriftet mod René Kauland fremgår det, at offeret var i livsfare og fik brud på både arme, ben, ribben og halspulsåren. Pressefoto

Ekstra Bladet har haft kontakt til René Kaulands forsvarsadvokat, Henrik Stagetorn, der ikke ønsker at udtale sig om årsagen til den pludselige aflysning.

Af anklageskriftet mod René Kauland fremgår det, at offeret var i livsfare og fik brud på både arme, ben, ribben og halspulsåren. Pressefoto 112 - 26. feb. 2019 - kl. 15:21 Venstre-politiker tiltalt for brutalt drabsforsøg

Heller ikke sagens anklager, John Catre Nielsen, ønsker at kommentere aflysningen. På Twitter oplyser Midt- og Vestsjællands Politi blot, at sagen er aflyst, og at nærmere information følger.

Drabsforsøget, som René Kauland er tiltalt for, fandt sted om natten 11. maj sidste år. Her lå det 43-årige offer og sov med sin datter, da en gerningsmand brød ind i huset og angreb kvinden med et slagvåben.

Af anklageskriftet mod René Kauland fremgår det, at offeret var i livsfare og fik brud på både arme, ben, ribben og halspulsåren.

Under overfaldet blev kvindens datter også ramt af slag fra slagvåbnet. Derfor er René Kauland også tiltalt for grov vold mod den niårige pige.

Lokalpolitikeren har sagen igennem nægtet sig skyldig.

Opdateres ...

1 af 2 Politiets teknikere ved gerningsstedet dagen efter overfaldet. Foto: Kenneth Meyer
2 af 2 Af anklageskriftet mod René Kauland fremgår det, at offeret var i livsfare og fik brud på både arme, ben, ribben og halspulsåren. Pressefoto