Politikere vil stramme efter Levakovic-dom: Det vil ingenting hjælpe

Det vil ikke have nogen effekt at stramme udlændingereglerne, hvis sager som Levakovic' skal føre til udvisning med mindre, man vil omgås EU's menneskerettigheder, forklarer ekspert

Dommen blev afsagt onsdag. Se med her

 

Borgerlige politikere har nærmest trådt hinanden over tæerne, efter Højesteret torsdag fulgte Landsrettens dom og lod sigøjnerbossen lov til at blive i Danmark.

Afgørelsen har blandt andet fået udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) til at sige, at hun vil fremlægge et lovforslag om at stramme udlændingeloven.

Se, hvad Inger Støjberg sagde efter domsafsigelsen onsdag. 

Gimi Levakovich får lov at blive i Danmark. Det er latterligt, mener flere politikere. (Foto: Jakob Jørgensen) Dansk politik - 12. maj. 2016 - kl. 14:06 Politikere i det røde felt: Vi er til grin!

- Det er ikke nogen hemmelighed, at det er lige præcis denne sag, der gør, at jeg senere vil fremlægge et lovforslag, der skal stramme udvisningsreglerne. Nu har Højesteret afsagt deres dom. Men jeg tror ikke, der er nogen, der kan være i tvivl om, hvad jeg ønskede, sagde Inger Støjberg tidligere torsdag til Ekstra Bladet.

Står allerede i udlændingeloven
Men at stramme de danske udvisningsregler hjælper faktisk slet ikke på den aktuelle sag. Det forklarer Peter Vedel Kessing, der er seniorforsker ved Institut for Menneskerettigheder.

- Der står allerede i udlændingeloven, at man skal udvise med mindre, at det er i strid med menneskerettighederne. Det er også det Højesteret citerer fra nemlig, at vi skal udvise med mindre, det er i strid mod retten til familieliv. Højesteret har vurderet alle aspekter i den her sag og vurderet, at en udvisning ville være i strid med EU's menneskerettigheder. Derfor vil det ikke hjælpe at stramme udlændingeloven, da afgørelsen ikke er faldet på baggrund af dansk lov, siger eksperten.

Se også: Lettet Levakovic-boss kan blive en fri mand i dag

Ekstra Bladet har fået indsigt i Højesterets afgørelse, hvor det fremgår, at Højesteret lægger vægt på  fire tidligere domme fra EU-Domstolen og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.

Skal vejes op
Dommene gør det samlet set meget svært at udvise en EU-borger, der har boet næsten hele livet i Danmark, og som har familie og børn her.

Seniorforsker Peter Vessel Kessing uddyber dommen:

- Levakovic har begået rigtig meget kriminalitet, og noget af det har været groft. Det skal man veje op mod hans tilknytning til Danmark og hans manglende tilknytning til Kroatien, siger han og fortsætter:

Se også: Højesteret: Derfor bliver Gimi Levakovic ikke udvist

- Kriminaliteten taler selvfølgelig for, at han skal vises ud. Men det kan man ikke gøre i denne her sag, da Højesteret har afgjort, at han har ret til familieliv og at se sine to mindreårige børn, som han har fuld forældremyndighed over, forklarer han.

- Hvad vil der skulle til at udvise ham i denne sag?

- Man kan godt afvige for retten til, at den tiltalte skal have et familieliv, men som det står i Højesterets dom, skal det være proportionalt med den forbrydelse, der er gået, siger Peter Vessel Kessing.

- Kan du så give et bud på, hvorfor Højesteret vælger at vægte retten til familieliv over den gentagne kriminalitet Levakovic har begået?

- Det har været lige på vippen. Hvis han havde begået endnu mere alvorlig kriminalitet, kunne det nemt have endt anderledes. For eksempel, hvis han havde begået terror. Der er også lagt vægt på, at det er første gang, at han er forsøgt udvist. Hvis han skulle begå grov kriminalitet, er det ikke sikkert, at han slipper, siger seniorforskeren ved Institut for Menneskerettigheder.

(Foto: Stine Bidstrup) Dansk politik - 12. maj. 2016 - kl. 12:45 Løkke vil stramme udvisningsregler efter Levakovic-dom

- Kan politikerne lovgive sig ud af det her. Altså sikre, at Højesteret ville kunne udvise en person i en sag nøjagtig lige som Levakovic`?

- Det vil være meget svært uden at overtræde menneskerettighederne. De har jo i denne sag vurderet, at man ikke kunne udvise uden at overtræde menneskerettighederne. Folketinget kan dog godt beslutte, at man vil udvise alligevel, hvilket domstolene skal rette sig efter, siger Peter Vessel Kessing og tilføjer:

- Det er dog en risiko ved, for hvis sagen bliver indbragt for den europæiske menneskerettighedsdomstol, vil de underkende den danske afgørelse og få os til at ændre vores lovgivning, så den ikke er i strid med de europæiske menneskerettigheder, siger han.

Ifølge Gimi Levakovic' advokat, Michael Juul Eriksen, er hans klient endnu ikke løsladt. Han afsoner nemlig også en retsstraf for en grov færdselsforseelse.

nationen - 12. maj. 2016 - kl. 12:32 Hidsige danskere: Ikke en skid overrasket over Levakovic dom

Gimi Levakovics søn Santino(tv) og nevøen Jimmi var begge mødt op foran Højesteret. (Foto: Jonas Olufson) 112 - 12. maj. 2016 - kl. 12:20 Vild jubel hos Levakovic-familie: Nu skal vi integreres

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere