Politimand fyret efter grotesk video: Affyrer skud mod chihuahua

En betjent fra Arkansas i USA er ikke længere ansat, efter en video hvor han skyder en hund på tæt hold er gået viralt

Se den groteske video her. Privatoptagelse

Dyreelskere overalt på de sociale medier er efterladt i stor harme, efter en video af en politimand, der skyder en chihuahua på klods hold, er gået viralt.

Politibetjenten Keenan Wallace fra den amerikanske stat Arkansas var ude på opgave for at håndtere en aggressiv hund, da han skød chihuahuaen Reese.

I videoklippet kan man se, at betjenten taler med en beboer i området, mens to små hunde løber rundt i græsset.

En af hundene begynder at gø, og da husejeren nægter at gå over for at snakke med betjenten, skyder Keenan Wallace den lille hund, som man kan se vrider sig i smerte i videoen.

Husejeren kan efterfølgende høres råbe til politimanden.

- Laver du sjov med mig? Laver du sjov med mig?, siger husejeren Doug Canaday.

- Jeg sagde det jo til dig, lyder svaret tilbage fra politimanden.

Keenan Wallace arbejdede selv som hundefører i politiet. Foto: Faulkner County Sheriff Office
Keenan Wallace arbejdede selv som hundefører i politiet. Foto: Faulkner County Sheriff Office
 

Hunden vejer kun 4.5 kg, og var en hund som Doug Canday havde reddet efter, han fandt den alene.

Hunden måtte efterfølgende hastes på hospitalet, hvor den skulle opereres for en brækket kæbe.

Fyret af sherif
Efterfølgende har sheriffen i Faulkner County, hvor Keenan Wallace var ansat, udtalt, at politimanden er blevet fyret.

'Betjent Wallace affyrede sin pistol, der skadede et dyr, mens han var tæt på borgere. Jeg tror på, at der var mange måder, hvorpå betjenten kunne have nedtrappet situationen', skriver han.

Selvom betjenten reelt ikke har brudt nogle love, er det alligevel sheriffens beslutning, at han ikke længere kan være en del af politiet.

'Vi vil holde Reese i vores tanker, mens den går igennem sin behandling', afslutter han i opslaget.

'Friends by Faulkner County' har efterfølgende givet en opdatering på Reeses tilstand og fortæller, at hunden har det bedre efter sin operation, som der blev samlet penge ind til på nettet.

Man kan tydeligt se, hvor Reese blev ramt, men den lille hund har det bedre. Foto: Friends by Faulkner County
Man kan tydeligt se, hvor Reese blev ramt, men den lille hund har det bedre. Foto: Friends by Faulkner County
 

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere