Politimand vidner i voldtægtssag: - det var tydeligt, at hun ikke ønskede sex

Betjent om tiltalt sexkrænker - han spillede bare fuld

En 18-årig meget beruset pige blev voldtaget, da hun låste sig ind i sin opgang på et kollegie i København. (Modelfoto)
En 18-årig meget beruset pige blev voldtaget, da hun låste sig ind i sin opgang på et kollegie i København. (Modelfoto)

RETTEN PÅ FREDERIKSBERG (Ekstra Bladet): Også en af de to betjente, der i første omgang var sendt til adressen, har vidnet ved dagens retsmøde.

- Hvad lød meldingen på, hvad var I kaldt ud til, spurgte anklager, Jesper Holm.

- Det var et muligt overfald. Nogen havde hørt nogen råbe ’nej’ eller ’hjælp’ eller noget i den retning.

Se også: Tiltalt for voldtægt: - Hun tilbød selv sex

Sådan forklarede betjenten ved sagen, hvor en 25-årig mand er tiltalt for voldtægt at en 18-årig kvinde.

Sagen handler om en grov voldtægt begået sent om natten 30. september i fjor.

Se også: 18-årig kvinde voldtaget i sin egen opgang - i dag begynder retssagen

Her blev den unge kvinde gentagne gange udsat for sexovergreb i opgangen til kollegiet i Københavns nordvest-kvarter, hvor hun dengang boede.

Kræves udvist - tiltalt for brutal voldtægt

- Hvilket billede mødte jer, da I kom derud?

- op ad nogle brevkasser lå tiltalte og forurettede i ske. Hun lå med hovedet i sit eget bræk. Jeg går rundt om dem og får øjenkontakt med tiltalte, men han lukker hurtigt øjnene igen.

- Der er ikke kontakt med dem i et godt stykke tid.

Betjenten forklarede derefter, at der stadig var seksuelt samkvem i gang, da de nåede frem.

- Det var tydeligt at se, sagde han.

- Vi prøver at få dem op t sidde. Det lykkedes efter et stykke tid. Vi spørger hende, om hun ved hvad hun laver. Det gør hun ikke. Hun fortæller, at hun er på vej hjem.

- Vi visiterer ham og finder hans telefon på ham.

- Vi spørger, om han har haft sex. Det benægter hun.

- Som udgangspunkt ligner det, at to meget fulde mennesker har forsøgt at have sex. Men hele situationen virker lidt halvmærkelig.

- Jeg ser, der er videoovervågning. Så jeg siger til min kollega, at jeg lige vil tjekke det, før vi lader ham gå.

- På videoovervågningen er  det tydeligt, at hun ikke ønsker at deltage. Det er min vurdering, sagde betjenten.

- Jeg vurderer også, at han bare spillede fuld. Han var slet ikke så beruset. Sådan vurderer sagen ud fra videoovervågningen. Og derfor anholdt vi ham, sagde betjenten.

Video-overvågningen afspilles også ved retssagen, men det sker for lukkede døre.

Der regnes med eventuel dom senere i dag.

Skærm

Hent flere
Hent flere