Politiskud: Tre ramt på tre uger

To er afgået ved døden og en er blevet lagt i kunstigt koma

En af dem, der blev ramt af skud fra politiet, var en 16-årig dreng.

Inden for tre uger har politifolk tre gange set sig nødsaget til at afgive skud mod personer, der har optrådt aggressivt og/eller har virket psykotiske.

Det har de angiveligt gjort af frygt for deres egen sikkerhed.

Senest er en 25-årig mand fra Hornslet i weekenden afgået ved døden, da politiet affyrede flere skud mod ham.

Flemming Sværke, far til den unge mand, som for tre uger siden blev dræbt af skud i Nykøbing Falster under en konfrontation med politifolk, er dybt berørt af, at politibetjente nu er involveret i en ny dødbringende skudsag. Privatfoto 112 Ulykkelig far: Brug nu advarselsskud

En uge tidligere blev en 16-årig dreng i forbindelse med et indbrud i et hus i Dragør skudt i maven 18. oktober og måtte efterfølgende lægges i kunstigt koma.

I starten af oktober blev den 24-årige Martin Sværke skudt og dræbt af politiet i Nykøbing Falster, da han i en psykose gik rundt på gaden med knive, hvor han nåede at dræbe en 72-årig forbipasserende mand. Begge afgik ved døden sammen dag 3. oktober.

Claus Oxfeldt, formand for Politiforbundet. Foto: Cicilie S. Andersen
Claus Oxfeldt, formand for Politiforbundet. Foto: Cicilie S. Andersen
 

- Det er ganske enkelt skræmmende at det sker så tit, for det går jo både udover vores betjente og de borgere, der er involverede. Virkeligheden er, at psykisk syge er involverede i 12 procent af de sager vi rykker ud til, siger Claus Oxfeldt, Formand for Politiforbundet til Ekstra Bladet i en kommentar i kølvandet på de tragiske dødsfald.

- Vi har ikke uddannelsen til at tage os af psykisk syge på samme måde, som sundhedsfaglige personer har. Derfor har vi også en forsøgsordning i flere politikredse, hvor vi har en sundhedsfaglig person med på patrulje, fortsætter han.

Er sundhedspersoner i patruljevognene løsningen?

- Det har bestemt hjulpet i givne situationer, men der er stadig tale om en uholdbar løsning. Hvis vi kommer i en skarp situation, skal vi til at tage hensyn til den sundhedsfaglige persons sikkerhed, og det ansvar kan man jo ikke pålægge betjentene, når de arbejder, fortsætter han.

Hvad er så løsningen i din optik?

- Der er blevet skåret meget i distriktpsykiatrien, hvilket vi også mærker. Psykisk syge kan reagere lynhurtigt, og sætte betjentenes liv i fare. Bare det at en sundhedsfaglig person kender den psykisk syges navn, kan være nok til at politiet ikke behøver at blande sig, så vi ser jo gerne at der kommer fokus på distriktpsykiatrien igen, siger Claus Oxfeldt.

Tænker du, at strømpistoler til betjentene kunne være en løsning?

- Det er bestemt en mulighed der er værd at undersøge. Tiltag, der kan mindske magtanvendelsen, burde undersøges, fortsætter han.

Der har jo været kritik af, at politiet ikke handlede hurtigt nok i Nykøbing Falster, da en 24-årig psykotisk mand dræbte en 72-årig forbipasserende. Tror du, det kan have haft indflydelse på de betjente, der efterfølgende har afgivet skud?

- Det har det med 100 procent sikkerhed ikke. Når betjentene trækker våben, har de kun sikkerhed i tankerne. Dog vil jeg også gerne sige, at jeg mener, at de betjente handlede fuldstændig korrekt, siger Claus Oxfeldt.

Den 16-åriges forældre er chokerede over, at Den Uafhængige Politiklagemyndighed udsendte en pressemeddelelse om deres søn, få timer efter en betjent havde skudt ham i maven. Drengens tilstand er stabil. Han er beskyttet af navneforbud. Foto: Jonas Olufson Krimi Far til 16-årig: Jeg har ondt af den betjent, der skød min søn  

Skyd efter benene
Ekstra Bladet har talt med advokat Peter Secher, der i øjeblikket er bistandsadvokat for den 25-årige, der i weekenden blev dræbt i Hornslets efterladte.

- Man skal virkelig være forsigtig, når man peger et skydevåben på et andet menneske, siger Peter Secher til Ekstra Bladet og fortsætter:

- Det kan ikke gøres om, og jeg mener, at når politiet bruger skydevåben, skal der ikke skydes for at dræbe, men for at pacificere - eksempelvis ved at skyde efter benene.

Kan du forstå, at betjente skal træffe en beslutning på et splitsekund, og derfor ikke nødvendigvis har tid til at tage sigte efter benene?

- Betjentene er professionelle, og burde om nogen kunne pacificere en person, uden at slå vedkommende ihjel, siger advokaten afsluttende.

Skyderiet skete på denne landejendom i Dragør. Foto: Kenneth Meyer 112 Sigtelse mod 16-årig skud-ramt: Truede politiet med kniv i skede

Pistolen på hoften er det magtmiddel, en politibetjent tyer til når alle andre midler ikke længere er tilstrækkelige. Du kan i Ekstra Bladets grafik nedenfor se, hvilke skydevåben det danske politi råder over.