Overgreb, racisme og unødvendige skuddrab. Det hører efterhånden til sjældenhederne, at de amerikanske politistyrker møder andet end negativ omtale.
Men noget har vendt op og ned på det. Og det er ikke godt politiarbejde.
Derimod har politidepartementer landet over kastet sig ud i - og i visse tilfælde brugt ganske lang tid på - at lave såkaldte lip sync battles - musikvideoer, hvori man danser og bevæger mundtøjet til lyden af rigtige hits. Og folk elsker det.
Startet af én betjent
Hele cirkusset begyndte, da en betjenten Alexander Mena fra Bexar i Texas uploadede en kort Facebook-video, hvori han mimede passioneret til 'Fuiste Mala' af Kumbia Kings tilbage i juni:
Artiklen fortsætter under videoen
Videoen gik hurtigt viralt med over en million visninger og fik lige så stille andre texanske betjente til at svare igen med deres egne læbesynkroniseringsevner.
Siden da har hele afdelinger taget 'udfordringen' op og kastet sig ud i ofte meget velproducerede musikvideoer som bl.a. den, du kan se øverst i artiklen fra Norfolk Police i Virginia.
Set af millioner
Videoen, der i skrivende stund er blevet set mere end 53 millioner gange, er et direkte svar til politiet i texanske Corinth, der få dage forinden havde kastet sig ud i Miley Cyrus' 'Party in The USA'.
Nummeret, der optrædes med, er Bruno Mars' 'Uptown Funk', og netop den sang lader til at være yderst populær blandt de amerikanske styrker.
Monroe Police har således ikke været sene til at kaste tilsyneladende ganske mange kræfter i en version, der skulle overgå kollegernes:
Artiklen fortsætter under videoerne
Nægter at deltage
Det er imidlertid ikke alle, der synes, legen er lige sjov, og politichefen i Abilene, Texas, Stan Standridge nægter at lege med.
- Vi er i øjeblikket i færd med at undersøge tre drab, foruden adskillige andre alvorlige forbrydelser, som fortsætter med at komme ind hver dag, siger han til den lokale ABC-station KTXS 12.
- Hvis vi sagde ja til at 'læbesykronisere', ville vi også sige nej til mere presserende gøremål.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.