Pony dræbt: Blev påkørt af to biler

Ingen personer er kommet til skade i ulykken, der skete lørdag aften ved Gelsted, Sydsjælland

En pony er blevet dræbt i en ulykke med to biler lørdag aften ved Gelsted, Sydsjælland.

Det bekræfter vagtchef Stefan Jensen hos Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi over for Ekstra Bladet.

- Ponyen har stået i en fold ved en gård tæt derved, og det er lykkedes den at komme ud af folden til trods for, at der var elektrisk hegn omkring, siger han.

Derefter er hesten løbet ud på Suså Landevej, hvor ulykken fandt sted.

- Der bliver den påkørt af ikke bare en, men to personbiler, siger vagtchefen til Ekstra Bladet.

Ponyen døde på stedet
Han fortæller, at politiet fik anmeldelsen om ulykken klokken 19.26 lørdag aften.

Ingen personer er kommet til skade i ulykken, hvor der er sket en smule materiel skade på bilerne. Ponyens liv stod desværre ikke til at redde.

- Hesten blev slået ihjel på stedet, siger Stefan Jensen fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Øjenvidne: Mand fuldstændig knust
Ekstra Bladet har talt med den mand, som var i den anden bil, der ramte hesten. 

- Den stakkels herre, der har ramt den, er jo fuldstændig knust, siger han om manden i den første bil.

- Han (den første bilist, red.) påkørte hesten, og så er han vendt rundt for at køre tilbage til hesten. Så kommer jeg lige efter, at han har ramt den. Vi kører mere eller mindre hen over den, fortæller vedkommende, som ikke vil have sit navn frem.

Han fortæller, at han ikke kunne se hesten på vejen, fordi den var sort. Efter påkørslen kørte de ind til siden og trak den væk fra vejen.

Skærm

Hent flere
Hent flere