Populær badestrand lukket efter fund af 'lorte-bakterier'

Badevandet ved Christiansminde Strand i Svendborg er blevet testet positiv for E-colibakterier, og nu fraråder kommunen badning på den populære badestrand

Badeglade fynboer, der planlægger en tur til Christiansminde, skal lægge andre planer. Der er nemlig fundet E-colibakterier i vandet. Foto: Peter Hove Olesen/Ritzau Scanpix.
Badeglade fynboer, der planlægger en tur til Christiansminde, skal lægge andre planer. Der er nemlig fundet E-colibakterier i vandet. Foto: Peter Hove Olesen/Ritzau Scanpix.

Mens solen bager fra en skyfri himmel, og sveden hagler af os alle, er der dårligt nyt til fynboer og turister, der havde glædet sig til et dyp på Christiansminde Strand ved Svendborg.

Der er nemlig fundet E-colibakterier i vandet.

Det skriver TV2 Fyn.

Mandag var kommunen ude og tage en prøve af vandet på standen, og onsdag ligger resultatet klar.

- Vi har netop i dag fået resultatet af analysen. De viser desværre et for højt indhold af E-colibakterier. Derfor fraråder vi badning ved stranden, fortæller landskabsarkitekt Peter Møller fra Svendborg Kommune til TV2 Fyn.

Kommunen kender endnu ikke kilden til E-colibakterierne.

Onsdag er der blevet taget endnu en prøve at badevandet, og resultatet skulle gerne ligge klar på fredag.

- Så forventer jeg, at den viser, at der igen kan bades ved Christiansminde Strand, eftersom der normalt ikke er problemer med E-colibakterier ved stranden. Det må have været en punktforurening, og med strømmen i Svendborgsund vil der ske en naturlig udskiftning af vandet, siger Peter Møller til TV2 Fyn.

I sidste uge udgav Friluftsrådet en liste over de 25 bedste badestrande i Danmark blandt andet målt på bakterier i vandet. Her var Christiansminde Strand med på listen.

Hop bare i vandet på disse Blå Flag-strande. Foto: Ernst van Norde Ferie - 17. jul. 2019 - kl. 12:43 Tjek listen: Her er Danmarks absolut reneste badevand

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere