Porsche fløj gennem væg på første sal: To døde

Bilen kørte med høj fart ind over en forhøjning, der virkede som en slags rampe 

Her bliver den røde Porsche fjernet fra første sal i huset efter ulykken. Video: Toms River Police Department)

To unge mænd døde søndag i den amerikanske stat New Jersey, da de med stor fart mistede kontrollen over deres bil og kørte ind over en forhøjning, der virkede som en slags rampe. Det fik deres røde Porsche Boxster til at flyve ind gennem en væg på første sal i et hus.

Det skriver flere medier heriblandt CNN

Politiet i Toms River udtaler, at bilen blev kørt af den 22-årige Braden DeMartin. Hans ven, 23-årige Daniel Foley var passager i bilen. Begge de unge mænd, der i øvrigt er fra byen Toms River,  blev ifølge politiet erklæret døde ved ulykkesstedet. Politiet mener ikke, at der var andre til stede i bilen i forbindelse med ulykken.

Den bygning, som blev ramt af den flyvende Porsche, bliver delt af et ejendomsfirma samt et computer-firma og en familie-terapeut. Ejeren af bygningen Isaac Kesserman fortæller, at der ikke var nogen personer til stede  i bygningen, da ulykken indtræf.

Ifølge politiet skete ulykken klokken ca. 06.30 om morgenen. Hele området blev etter ulykken afspærret i syv timer. Ulykken bliver stadig efterforsket af færdselspolitiet i Toms River.

 

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere