Porsche i voldsom soloulykke: Flere fastklemte - muligvis også et barn

Flere ambulancer tilkaldt

En sølvfarvet Porsche er lørdag først på aftenen kørt galt på Motorring 3. Foto: Kenneth Meyer
En sølvfarvet Porsche er lørdag først på aftenen kørt galt på Motorring 3. Foto: Kenneth Meyer

Ved du noget? Tip os på 1224@eb.dk eller sms/mms på 1224 (alm. takst)

Flere ambulancer er blevet kaldt til et færdselsuheld på Motorring 3 i Glostrup, hvor en Porsche lørdag klokken 18.27 er kørt galt lige efter tilkørslen fra Roskildevej i nordgående retning.

Det fortæller Ekstra Bladets mand på stedet.

Mindst tre ambulancer, lige så mange politibiler og også tre brandbiler er ankommet til uheldsstedet, hvor det af anmeldelsen skulle fremgå, at flere personer sidder fastklemt.

Herunder muligvis også et barn.

Vagtchef ved Københavns Vestegns Politi, Henrik Andreassen, kan dog foreløbig ikke sige så meget.

- Der er tale om et solouheld, siger han til Ekstra Bladet.

- De første meldinger går på, at der formentlig ikke er alvorlig tilskadekomst.

Ifølge Ekstra Bladets mand på stedet lader det til, at Porschen er kørt ind over afkørslen og er landet i hegnet ved nogle træer.

Der er ikke nogen nævneværdige problemer med at få afviklet trafikken på stedet.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere