Præst sørger over drab på gravid kvinde

Chok og sorg i frikirkemiljø, som både 31-årig kvinde og manden, der forvoldte hendes død, var en del af

Få et overblik over sagen her. Video/redigering: Local Eyes/Tim Kildeborg/Peter Breitenstein Hansen

Ved du noget?

Tip os på sms 1224 (alm. sms-takst), eller send en mail til 1224@eb.dk. Du kan også vælge at udfylde formularen herunder.

Den 31-årige kvinde, som natten til mandag blev dræbt, var efter eget udsagn havnet på rette hylde og fundet en mening med livet.

Det skyldtes blandt andet hendes tilknytning til et frikirkemiljø i Kolding, lyder det i et opslag på bibelhøjskolen Acts Academys Instagram-profil fra marts sidste år. Her toner kvinden frem på et billede med et mindre barn ved sin side.

Hun bar selv på et ufødt barn, da hun på bestialsk vis blev stukket ihjel en lun sommernat i weekenden. En jævnaldrende mand, som har boet sammen med kvinden, har erkendt, at han forvoldte hendes død, men nægter sig skyldig i sigtelsen om manddrab.

Manden var også en del af frikirkemiljøet, hvor man begræder den voldsomme hændelse.

– Det er med stor sorg, at vi i Kirkeibyen har modtaget beskeden om, at en yngre kvinde i vores fællesskab, har mistet livet under dybt tragiske omstændigheder mandag d. 10. august', skriver Jesper Kure, der er ledende præst i den såkaldte Kirke i byen, som også er kendt under navnet Apostolsk Kirke, på Facebook.

'Vores tanker og medfølelse går til familien, venner og hele nabolaget, der er dybt rystede over situationen. Vi har i Kirkeibyen fuld fokus på at hjælpe, støtte og assistere alle, der er berørt af det tragiske dødsfald', fortsætter præsten, som Ekstra Bladet har været i kontakt med.

Det var her på bibelhøjskolen Acts Academy, at den nu dræbte kvinde ifølge egne udsagn på sociale medier blev 'mere udadvendt og selvsikker'. Foto: Tim Kildeborg Jensen
Det var her på bibelhøjskolen Acts Academy, at den nu dræbte kvinde ifølge egne udsagn på sociale medier blev 'mere udadvendt og selvsikker'. Foto: Tim Kildeborg Jensen

Lars Bo Olesen, forstander på bibelhøjskolen Acts Academy, hvor den 31-årige kvinde siden januar 2018 har været elev, stemmer i med et med et enslydende Facebook-opslag.

Begge skikkelser fra frikirkemiljøet er tilbageholdende med oplysninger, da de er af den opfattelse, at der er nedlagt navneforbud i sagen.

Det er dog en misforståelse, hvilket Ekstra Bladet fra både anklagemyndighed og rettens side har fået bekræftet..

’Tak skat’
Det helt store ubesvarede spørgsmål er fortsat, hvad der gik forud for den bestialske forbrydelse den lune sommernat i førstesalslejligheden, hvor kvinden og den siden varetægtsfængsledes mands navne stadig stod på døren.

I november bemærkede den nu dræbte i en kommentar til et billede af manden, der kostede hende livet, ’what a handsome guy’ (sikke en lækker fyr, red.). Manden, som på billedet ser lyksalig ud, kvitterede med et ’Tak skat’ garneret med et hjerte.

Efterfølgende er kvinden blevet gravid. Hun var ved sin død 22 uger henne. Og for ganske nylig flyttede den 31-årige mand ifølge Folkeregistret fra det fælles hjem til et hus i et nærliggende parcelhuskvarter.

Manden blev ved et grundlovsforhør, som blev afholdt bag lukkede døre, onsdag varetægtsfængslet i fire uger frem til onsdag 9. september.

Hvorvidt den sigtede er far til det barn, som aldrig blev født, fremgik ikke af den åbne del af retsmødet.

Her blev det nævnt, at den sigtede er psykisk uligevægtig.

Døren til den dræbte kvindes hjem, efter at hun blev fundet stukket ihjel tidligt mandag morgen. Foto: Tim Kildeborg Jensen
Døren til den dræbte kvindes hjem, efter at hun blev fundet stukket ihjel tidligt mandag morgen. Foto: Tim Kildeborg Jensen

Her ses teknikere på Ingridsvej i Kolding, hvor den drabssigtede for nylig var flyttet til. Foto: Søren Gylling/Ritzau Scanpix
Her ses teknikere på Ingridsvej i Kolding, hvor den drabssigtede for nylig var flyttet til. Foto: Søren Gylling/Ritzau Scanpix

Ingen af dem, Ekstra Bladet mødte i og uden for bibelhøjskolen Acts of Academy, ønskede dagen efter drabet at udtale sig om drabssagen. Her hygger nogle af dem sig med at fiske i sommervarmen ved en sø lige ved siden af højskolen. Foto: Tim Kildeborg Jensen

Politiet undersøgte området ved og omkring det hus, hvor manden for nylig havde flyttet adresse til. Det ligger få hundrede meter fra gerningsstedet. Foto: Tim Kildeborg Jensen
Politiet undersøgte området ved og omkring det hus, hvor manden for nylig havde flyttet adresse til. Det ligger få hundrede meter fra gerningsstedet. Foto: Tim Kildeborg Jensen
Beboere i etageejendommen, hvor kvinden boede, er chokerede over drabet. Foto: Tim Kildeborg Jensen
Beboere i etageejendommen, hvor kvinden boede, er chokerede over drabet. Foto: Tim Kildeborg Jensen