Præstesøn voldtog, dræbte og skar øret af amerikansk forsker

Politiet har nu anholdt en mand på Kreta for det meget omtalte mord, hvor en amerikansk forsker blev fundet myrdet i en nazi-grotte

I dag blev den 27-årige Yaniis Paraskakis anholdt af politiet på Kreta og sigtet for voldtægt og drab, som han også selv har erkendt.
I dag blev den 27-årige Yaniis Paraskakis anholdt af politiet på Kreta og sigtet for voldtægt og drab, som han også selv har erkendt.

Den 27-årige græske præstesøn Yiannis Paraskakis har indrømmet, at det er ham, der har voldtaget og dræbt den 59-årige forsker Suzanne Eaton, der blev fundet myrdet den 8. juli i en nazi-grotte uden for byen Hania på den græske ø Kreta.

Det bekræftede politiet på Kreta i en udtalelse i dag.

Ifølge politiet var forbrydelsen seksuelt motiveret, og Yiannis Paraskakis har i afhøringer sagt, at han var frustreret over sit eget liv.

Mordet blev begået den 2. juli, hvor Suzanne Eaton tog ud for at løbe en tur i det naturskønne område i en pause fra en videnskabelig konference hun deltog i på Kreta.

Den 58-årige Suzanne Eaton var en vellidt amerikansk forsker. Hun var gift med en britisk forsker. Parret havde to børn sammen. (Foto: Privatfoto)
Den 58-årige Suzanne Eaton var en vellidt amerikansk forsker. Hun var gift med en britisk forsker. Parret havde to børn sammen. (Foto: Privatfoto)
 

Den 27-årige græske præstesøn havde på et tidspunkt fået øje på den enlige kvinde og besluttede sig for at dræbe hende.

Han kørte hende først to gange ned med sin bil. Herefter bar han den hårdt sårede Suzanne Eaton ind i sin bil og kørte hende hen til nazi-grotten. Her bar han eller slæbte han den sårede Eaton ca. 60 meter ind i en tunnel i den gamle nazi-bunker fra Anden Verdenskrig.

Han afsluttede sin modbydelige forbrydelse med at voldtage den forsvarsløse kvinde, før han dræbte hende ved kvælning. Og endelig sluttede han af med at skære hendes ene øre af.

Det skriver flere medier heriblandt CNN og CBS og Daily Mail

Her bliver den 27-årige præstesøn iført håndjern ført frem til retten, hvor han blev fremstillet for en dommer og tiltalt for voldtægt og drab. Foto:  Ritzau Scanpix.
Her bliver den 27-årige præstesøn iført håndjern ført frem til retten, hvor han blev fremstillet for en dommer og tiltalt for voldtægt og drab. Foto: Ritzau Scanpix.
 

Politichefen Eleni Papathansiou har forklaret, at dødsårsagen er kvælning. I forbindelse med obduktionen af liget blev det også konstateret, at flere af Suzanne Eatons ribben var brækkede. Hun havde også flere skræmmer på hænder og i ansigtet.

Efter at have efterladt liget af Suzanne Eaton i grotten, kørte Yiannis Paraskakis til en nærliggende kirkegård, hvor han vaskede sin bil grundigt for eventuelle spor i forbindelse med sin forbrydelse. Han overså dog en ting, som fik politiet til at opklare forbrydelsen. Han havde nemlig efterladt spor fra sine bildæk lige foran nazi-grotten. Og det var dæksporene, der til sidst fældede ham.

Den 27-årige præstesøn blev i dag fremstillet for en dommer, hvor han blev tiltalt for voldtægt og mord. Han skal nu sidde fængslet, indtil selve mordsagen starter i retten.

Efterlader sig mand og to sønner
Suzanne Eaton, der er molekylærbiolog på Max Planck Insituttet på universitetet i Dresden i Tyskland, efterlader sig mand og to sønner. Hendes ægtemand er den britiske forsker Tony Hyman.

Umiddelbart efter Suzanne Eatons forsvinden blev hun meldt savnet af sine kolleger.

Herefter begyndte politiet og mange frivillige en storstilet eftersøgning i området. Suzanne Eatons ægtemand ,Tony Hymann, og hendes to sønner fløj også til Kreta for at medvirke i eftersøgningen af Suzanne. På Facebook blev der også oprettet en gruppe med navnet 'Searching for Suzanne'.

Se også: Forsker forsvandt sporløst: Nu er hun fundet død i en grotte

Suzanne Eaton havde en doktorgrad i mikrobiologi og var en ledende videnskabsmand på sit område. (Foto: Privatfoto)
Suzanne Eaton havde en doktorgrad i mikrobiologi og var en ledende videnskabsmand på sit område. (Foto: Privatfoto)
 

En udtalelse fra Max Planck Instituttet beskriver, hvor smertefuldt dødsfaldet har været for den myrdede forskers kolleger:

'Vi er meget chokerede og ulykkelige over den her tragiske hændelse. Suzanne var en fremragende og inspirerende forsker. En kærlig hustru og mor. Hun var en god atlet og en vidunderlig person, der var meget elsket af os. Tabet af Suzanne er ubærligt.'

Max Planck Instituttet beskrev ligeledes Suzanne Eaton som en ledende videnskabsmand på sit område, der havde en doktorgrad i mikrobiologi fra Universitetet i Californien. Hun var også en ganske god løber og havde sort bælte i taekwondo.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere