Preben forsvundet: Led i haver og baggårde

Den 57-årige mand lider af en sygdom, som kan give ham epilepsilignende anfald og gøre ham desorienteret

(Privatfoto via politiet)
(Privatfoto via politiet)

Opdatering klokken 08.05: Preben er fundet i god behold. Sydøstjyllands Politi siger tak for hjælpen til borgerne.

_____________________________

Mandag formiddag klokken 10.30 gik 57-årige Preben en tur fra sin adresse i Fredericia centrum. Siden er han ikke set, og derfor beder politiet nu borgerne om hjælp til at finde den hvidhårede mand.

- Preben lider af en sygdom, som kan give ham epilepsilignende anfald. Bagefter kan han være meget desorienteret, og derfor vil vi gerne finde ham. Vi kan ikke sige med sikkerhed, om han har fået et anfald, men vi frygter det, siger vagtchefen hos Sydøstjyllands Politi Kristian Juliussen.

Der er ikke noget, der tyder på, at Preben er forsvundet med vilje.

- Nej, han skulle bare ud og gå en tur. Han var ikke i nedtrykt tilstand. Vi vil rigtig gerne finde ham, for det er jo stadig koldt udenfor, siger vagtchefen.

Derfor har politiet også haft en helikopter ude og lede i løbet af natten.

- Og det kommer vi til at have fortsat, ligesom hjemmeværnet kommet og hjælper med at lede her til morgen. Derudover leder vi selvfølgelig også selv med hundepatruljer, siger Kristian Juliussen fra Sydøstjyllands Politi.

Preben beskrives som 180-185 cm høj, han har hvidt hår, hvidt fuldskæg og er almindelig af bygning. Han bar blå jeans, en mørkeblå blank jakke og en grå kasket, da han gik hjemmefra.

Hvis du ser Preben eller ved, hvor han er, må du meget gerne rette henvendelse til politiet på telefonnummer 114.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere