Prins i rullende skandale: Med model i 'lolita-fly' til orgie-ø

Den britiske prins Andrew er havnet i nye problemer, da det er blevet afsløret, at han var ombord på Jeffrey Epsteins privafly med den kontroversielle supermodel Anna Malova

Jeffrey Epstein boede for det meste på sin egen private ø Little Saint James i Caribien. Foto: AP
Jeffrey Epstein boede for det meste på sin egen private ø Little Saint James i Caribien. Foto: AP

Det er hårde tider for det britiske kongehus, og igen er det prins Andrew, hertug af York, der får dronningen til at få endnu flere grå hår.

Dronning Elizabeths søn er havnet i nye problemer efter afsløringerne om hans forhold til den nu afdøde milliardær Jeffrey Epstein.

Denne gang er sagens omdrejningspunkt en tur på den skandaleombruste amerikanske milliardærs privatfly, som Sunday Times netop har afsløret har fundet sted i 1999.

Ifølge avisen var prins Andrew på vej til milliardærens orgie-ø med ni andre passagerer, heriblandt den kontroversielle russiske supermodel og skønhedsdronning Anna Malova.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Prins Andrew tager nu bladet fra munden i sagen om hans venskab med den pædofili-anklagede Jeffrey Epstein. Foto: Ritzau Scanpix
Prins Andrew tager nu bladet fra munden i sagen om hans venskab med den pædofili-anklagede Jeffrey Epstein. Foto: Ritzau Scanpix

Hun er senere blevet anholdt flere gange for ulovlige stoffer, ligesom hun flere gange har været på afvænning.

Den kontroversielle orgie-ø, der også har fået navne som 'Pædofili-øen', 'Syndens ø' eller bare 'Little Saint Jeff's', som Epstein selv kaldte den, har der gennem årene floreret vilde historier om alverdens seksuelle eskapader.

I 1998 købte finansmogulen øen for godt 53 millioner kroner. Derefter forvandlede han stedet til sin egen lille oase med store poolområder, barer og et hav af luksuriøse soveværelser.

Artiklen fortsætter under billedet ...

I dag er Anna Malova 48 år, men da hun fløj med prins Andrew, var hun 27 år. Her et billede af den russiske skønhedsdronning fra 2003. Foto: Ritzau Scanpix
I dag er Anna Malova 48 år, men da hun fløj med prins Andrew, var hun 27 år. Her et billede af den russiske skønhedsdronning fra 2003. Foto: Ritzau Scanpix
 

Har overnattet i Epsteins boliger
Tidligere har det britiske kongehus kategorisk afvist prinsens relation til den pædofili-anklagede milliardær. Efter at en video fra 2010 af prinsen og Jeffrey Epstein har set dagens lys, har den royale pibe dog fået en anden lyd, og nu tager prins Andrew selv bladet fra munden.

- I den tid, jeg har kendte ham, så jeg ham sjældent og i hvert fald ikke mere end en eller to gange om året.

- Jeg har overnattet i flere af hans boliger, men på intet tidspunkt har jeg observeret eller overværet nogen mistænkelig adfærd af den slags, der efterfølgende resulterede i hans anholdelse og sigtelser, udtaler prinsen.

Risikerede 45 års fængsel
Epstein blev allerede i 2008 dømt for sex med mindreårige, hvor han fik 13 måneders fængsel.

Den britisk kvinde Ghislaine Maxwell skulle have hjulpet til med at finde de unge piger samt prominente kunder til dem, heriblandt prins Andrew, hertug af York. Under retssagen skulle endnu en kvinde have vidnet om at have udført seksuelle ydelser på prinsen, imens hun var mindreårig og i Jeffrey Epsteins varetægt.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Jeffrey Epstein boede for det meste på sin egen private ø Little Saint James i Caribien. Foto: AP Tæt på Sex-milliardærens hemmelige liv: Privat 'orgie-ø' og præsidenternes ven

Det har kongehuset afvist.

Selv siger prins Andrew, at han har 'stor sympati' med alle, der er påvirket af Epsteins opførsel.

- Hans selvmord har efterladt mange ubesvarede spørgsmål, og jeg har anerkender, at der er mange, der ønsker en afslutning, siger prinsen.

Se også: Britisk kongehus efter sex-skandale: - Afskyeligt

Jeffrey Epstein i retten. Foto: Ritzau Scanpix
Jeffrey Epstein i retten. Foto: Ritzau Scanpix
 

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere