Prins indrømmer: Jeg sov i pædofili-anklaget milliardærs hjem

Milliardæren Jeffrey Epsteins død efterlader 'mange ubesvarede spørgsmål', siger den britiske prins Andrew

Jeffrey Epstein begik selvmord i sin celle på Manhattan. AP-journalist Kim Mustian udlægger sagen. Video: AP.

Det var en 'fejltagelse' at forblive venner med milliardæren Jeffrey Epstein, efter at han blev løsladt fra fængslet i 2010.

Det udtaler den britiske prins Andrew lørdag, skriver BBC.

I en pressemeddelelse siger prinsen, at han ønsker at 'afklare fakta' omkring sit 'tidligere venskab' med den amerikanske milliardær.

Den 66-årige Epstein var sigtet for at have betalt mindreårige piger for seksuelle ydelser og risikerede op til 45 års fængsel. Han hængte sig i en fængselscelle på Manhattan i New York 10. august. Her afventede han sin retssags begyndelse.

Jeffrey Epstein tog sit eget liv i en fængselscelle i New York tidligere på måneden. Foto: Ritzau/Scanpix.
Jeffrey Epstein tog sit eget liv i en fængselscelle i New York tidligere på måneden. Foto: Ritzau/Scanpix.
 

Har overnattet i Epsteins boliger

Tidligere har det britiske kongehus kategorisk afvist prinsens relation til den pædofili-anklagede milliardær. Efter at en video fra 2010 af prinsen og Jeffrey Epstein har set dagens lys, har den royale pibe dog fået en anden lyd, og nu tager prins Andrew selv bladet fra munden.

- I den tid jeg har kendte ham, så jeg ham sjældent, og i hvert fald ikke mere end en eller to gange om året.

- Jeg har overnattet i flere af hans boliger, men på intet tidspunkt har jeg observeret eller overværet nogen mistænkelig adfærd af den slags, der efterfølgende resulterede i hans anholdelse og sigtelser, udtaler prinsen.

Risikerede 45 års fængsel

Epstein blev allerede i 2008 dømt for sex med mindreårige, hvor han fik 13 måneders fængsel.

Den britisk kvinde Ghislaine Maxwell skulle have hjulpet til med at finde de unge piger samt prominente kunder til dem, heriblandt prins Andrew, hertug af York. Under retssagen skulle endnu en kvinde have vidnet om at have udført seksuelle ydelser på prinsen, imens hun var mindreårig og i Jeffrey Epsteins varetægt.

På billedet ses den dengang 17-årige Virginia Roberts (i midten) og Ghislaine Maxwell med prins Andrew i 2001. Foto: Ritzau/Scanpix
På billedet ses den dengang 17-årige Virginia Roberts (i midten) og Ghislaine Maxwell med prins Andrew i 2001. Foto: Ritzau/Scanpix

Jeffrey Epstein boede for det meste på sin egen private ø Little Saint James i Caribien. Foto: AP Tæt på Sex-milliardærens hemmelige liv: Privat 'orgie-ø' og præsidenternes ven

Det har Kongehuset afvist.

Selv siger prins Andrew, at han har 'stor sympati' med alle, der er påvirket af Epsteins opførsel.

- Hans selvmord har efterladt mange ubesvarede spørgsmål, og jeg har anerkender, at der er mange, der ønsker en afslutning, siger prisen.

Se også: Britisk kongehus efter sex-skandale: - Afskyeligt

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere