Prinsesse bestjålet: Tyve har taget smykker for millioner

En saudisk prinsesse har angiveligt fået stjålet smykker til en anslået værdi af omkring seks millioner kroner på et luksushotel i Paris

En politibil holder foran det eksklusive Ritz hotel i Paris, efter et røveri 11. januar. Nu har der igen været et røveri på hotellet, og denne gang gik det ud over en saudisk prinsesse, der er blevet bestjålet for smykker til en værdi af omkring seks millioner kroner. Foto: Michel Euler/AP
En politibil holder foran det eksklusive Ritz hotel i Paris, efter et røveri 11. januar. Nu har der igen været et røveri på hotellet, og denne gang gik det ud over en saudisk prinsesse, der er blevet bestjålet for smykker til en værdi af omkring seks millioner kroner. Foto: Michel Euler/AP

En gæst på det eksklusive Ritz Hotel i Paris har anmeldt et tyveri af smykker til en værdi af 800.000 euro, svarende til omkring seks millioner danske kroner.

Det skriver The Guardian.

Anmeldelsen kommer fra en unavngiven saudisk prinsesse, der hævder, at smykkerne blev stjålet fra hendes suite fredag.

Fransk politi har oplyst, at smykkerne ikke befandt sig i et pengeskab, og at der ikke var nogen tegn på indbrud i suiten på det luksuriøse hotel, der ligger i et område af Paris, som er kendt for sine mange luksusbutikker og smykkeforretninger.

Det franske politis afdeling for organiseret kriminalitet har nu indledt en efterforskning af tyveriet

Hotel bestjålet - igen
Det er anden gang, at netop dette luksushotel er blevet ramt af langfingrede smykke-tyve.

I januar røvede en bevæbnet bande sig til smykker til en anslået værdi af omkring fire millioner euro, hvilket svarer til svimlende 28,8 millioner kroner. Ved den episode blev smykkerne stjålet fra butikker i det nyligt renoverede Ritz hotel, og ikke fra gæster på hotellet.

Røverne nåede kun lige akkurat udenfor hotellet, før de smed deres tyvekoster under flugten. Alle de stjålne genstande blev sidenhen skaffet tilbage.

Det var ligeledes i Paris, at den amerikanske reality-stjerne Kim Kardashian i oktober 2016 blev frarøvet smykker til en værdi af omkring ni millioner euro, svarende til omkring - og hold nu fast - 67 millioner kroner.

Under røveriet blev hun truet med en pistol, bundet og låst inde på et badeværelse, efter en gruppe bevæbnede mænd tvang sig adgang til hendes lejlighed.

Fransk politi træder ind i lejligheden, hvor Kim Kardashian blev truet, røvet og bagbundet. Foto: Michel Euler/AP
Fransk politi træder ind i lejligheden, hvor Kim Kardashian blev truet, røvet og bagbundet. Foto: Michel Euler/AP
  

Se også: Endnu en tiltalt for brutalt Kardashian-røveri

Se også: Politiet sigter fire for voldsomt Kardashian-røveri

Se også: Kim K. bønfaldte bevæbnede røvere: Lad mig leve

Et af de sidste billeder, der blev taget af Kim Kardashian inden røveriet. Foto: Abaca Press Intl. kendte - 27. okt. 2016 - kl. 12:35 Efter røveriet i Paris: Nu træder Kim K. frem

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Jonas Skov Nielsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen