Prinsesse forsvundet: Fransk spion tæsket under spektakulært flugtforsøg

Bekymringerne vokser efter en prinsesse af Dubai er forsvundet, da hun under dramatiske omstændigheder forsøgte at flygte fra sin familie

Datteren af Dubais hersker, Sheikha Latifa, er som sunket i jorden, efter at hun prøvede at flygte fra sin familie. Privatfoto
Datteren af Dubais hersker, Sheikha Latifa, er som sunket i jorden, efter at hun prøvede at flygte fra sin familie. Privatfoto

En datter af Dubais hersker er forsvundet. 

Menneskerettighedsorganisationen Human Rights Watch bad lørdag den herskende sheihk i Dubai, Mohammed bin Rashid Al Maktoum, om at frigive detaljer om sheihkens datters forsvinden.

Det skriver det engelske medie Sky News.

Prøvede at flygte
Datteren af Dubai-herskeren har fortalt i en video, at hendes familie har holdt hende til fange og mishandlet hende.

Mohammed bin Rashid Al Maktoum er sheihk og hersker af Dubai. Ifølge hans datter, der er forsvundet, har han mishandlet hende. Datteren, Sheikha Latifa, fortæller i en video, at hun har 30 søskende. Tre af sheikens døtre har det samme navn - Latifa. Foto: AP
Mohammed bin Rashid Al Maktoum er sheihk og hersker af Dubai. Ifølge hans datter, der er forsvundet, har han mishandlet hende. Datteren, Sheikha Latifa, fortæller i en video, at hun har 30 søskende. Tre af sheikens døtre har det samme navn - Latifa. Foto: AP
 

Hun forsøgte derfor at flygte med hjælp fra en fransk spion, Hervé Jaubert, og en veninde gennem lang tid, en finsk kvinde ved navn Tiina Johanna Jauhiainen.

De to kvinder flygtede til nabolandet Oman, før de gik om bord på en lille båd for at møde den franske spion på hans skib The Nostromo.

Blev tæsket
De satte sejl mod den indiske kyst, men blev fanget af tre indiske krigsskibe og to krigsskibe fra Emiraterne 4. marts. Den franske spion Hervé Jaubert påstår, at han blev tæsket af besætningen under angrebet.

Den finske veninde har oplyst, at hun og Sheikha Latifa befandt sig under dækket, da de hørte skud oppefra. De låste sig selv inde i badeværelset, men kommandosoldaterne fyldte kabinen med gas og tvang derved kvinderne ud af deres skjul.

Sheikha Latifas pas er blevet offentliggjort på hjemmesiden escapefromdubai.org. En side, der offentliggør information om hendes forsvinden. Foto: escapefromdubai.org
Sheikha Latifas pas er blevet offentliggjort på hjemmesiden escapefromdubai.org. En side, der offentliggør information om hendes forsvinden. Foto: escapefromdubai.org
 

Da de kom op på dækket, var den franske spions ansigt 'blodigt' og 'uigenkendeligt'.

Indiske embedsmænd beretter til Sky News, at de ikke har nogen informationer om hændelsen. Det, selvom flere medier rapporterer om, at det tyder på, at tilbageholdelsen på skibet var orkesteret af premierministeren i Indien, Narendra Modi.  

Sparkede og skreg
Den finske veninde talte i sidste måned på et pressemøde i London. Hun fortalte, at Sheikha Latifa under tilbageholdelsen blev ved med at gentage, at hun søgte politisk asyl.

- På det tidspunkt blev jeg bedt om at lukke mine øjne, med en trussel om, at jeg ville blive skudt, hvis ikke jeg adlød.

- Så hørte jeg nogen tale på arabisk og Latifa sagde: 'Skyd mig her, bare ikke tag mig tilbage til Den Forenede Arabiske Emirater'

- Hun blev ført væk imens hun sparkede og skreg, fortalte Sheikha Latifas veninde på pressemødet.

Måske død
Den bortførte prinsesse er 32 år gammel og datter af sheikhen, der hersker over Dubai. Hendes far, Mohammed bin Rashid Al Maktoum, er også premierminister og vicepræsident i De Forenede Arabiske Emirater.

I en 40 minutter lang video, der er optaget kort før prinsessens flugtforsøg fortæller hun om sin far. Hun fortæller, at det eneste han går op i, er sig selv og sit rygte, og at han vil dræbe for at forhindre, at skadelige oplysninger slipper ud om ham.

- Hvis du ser den her video er det ikke særlig godt. Så er jeg enten død eller i en meget slem situation, siger Sheikha Latifa i videoen.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere