Privatfly forulykkede og brød i brand

Amerikansk privatfly brød i brand under landingen i Honduras. Alle ombordværende overlevede

Det amerikanske privatfly forulykkede under landingen i Honduras. Foto: AP
Det amerikanske privatfly forulykkede under landingen i Honduras. Foto: AP

Et privatfly fra Texas forulykkede under landingen i Honduras og brækkede i to stykker, men både besætning og passagerer overlevede. Det oplyser Associated Press.

Gulfstream-flyet forulykkede tæt på landingsbanen og tilfældige forbipasserende hjalp med at få de ombordværende ud af det brændende vrag.

Andre personer kom løbende med håndholdte brandslukkere, som de brugte til at kvæle flammerne.

Brandfolk ankom senere til stedet og gjorde arbejdet færdigt ved at sprøjte skum på flyet. En del af flyet lå tilsyneladende på tværs af en mindre vej.

Ifølge hjemmesiden FlightAware var flyet tirsdag morgen lettet fra Austin, Texas, med kurs mod den international lufthavn i Tegucigalpa, Honduras.

Ifølge de amerikanske luftfartsmyndigheder er flyet ejet af TVPX Aircraft Solutions Inc. Der er ingen oplysninger om, hvem der var om bord på flyet, da det forulykkede.

Beredskabstjenesten i Honduras bekræfter på Twitter ulykken og oplyser, at alle overlevede. Der er dog ingen oplysninger om, hvor mange der var om bord på flyet.

Honduras præsident Juan Orlando Hernandez bekræfter, at de kvæstede er i stabil tilstand.

 

Foto: AP
Foto: AP
 

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere