Problemer på flere motorveje

Morgentrafikken er plaget af uheld og spærrede veje

Det er i den grad mandag morgen på de danske motorveje.

På E20-motorvejen mellem afkørslerne 37 Sorø og 38 Slagelse Ø er højre spor spærret i vestgående spor.

Der er hjælp på stedet, men man skal forvente kø.

Det skriver P4 Trafik på Twitter.

Uheld på Falster
Opdateret klokken 08.45: Sydsjælland og Lolland-Falsters politi oplyser til Ekstra Bladet, at motorvejen netop er åbnet.

Tre personer er kørt til tjek på skadestuen, men ingen er kommet alvorligt til skade.

- - - 

På E47-motorvejen ved Nørre Alslev på Falster er der sket et færdselsuheld med flere biler.

Det skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters politi på Twitter.

Politiet oplyser til Ekstra Bladet klokken 07.44, at de i øjeblikket ikke er nået frem til stedet. Det skyldes tæt kø på motorvejen. Der er meget tåget i området.

Vejdirektoratet oplyser til Ekstra Bladet, at der op til 15 minutters forlænget rejsetid på strækningen.

Opdateres...