Professor idømt livsvarigt fængsel: Dræbte kone og datter med pilatesbold

En 53-årig professor og narkoselæge fra Malaysia blev onsdag idømt fængsel på livstid efter at have dræbt sin kone og datter med en pilatesbold, han havde fyldt med livsfarlig gas

Den 53-årige narkoselæge Khaw Kim Sun bliver fragtet væk, efter han onsdag blev idømt fængsel på livstid for mordet på sin kone og 16-årige datter. Foto: AP
Den 53-årige narkoselæge Khaw Kim Sun bliver fragtet væk, efter han onsdag blev idømt fængsel på livstid for mordet på sin kone og 16-årige datter. Foto: AP

En spektakulær mordsag fra 2015 fik sin afslutning onsdag i Hong Kongs højesteret, skriver The South China Morning Post.

En malaysisk narkoselæge er blevet idømt fængsel på livstid for at dræbe sin kone og 16-årige datter i Hong Kong ved hjælp af en pilatesbold, som han havde fyldt med dødelig kulilte-gas.

Anklagerne sagde, at narkoselægen, Khaw Kim-sun, efterlod den oppustelige bold i bagagerummet på en bil, hvorefter gassen sev ud i kabinen og dræbte både konen og datteren i 2015.

Da politiet først opdagede ligene af de to personer i bilen, var de forbløffede.

Obduktion bekræftede kulilte-forgiftning
Den 53-årige Khaw nægtede sig skyldig i drabene og fortalte politiet, at han havde planlagt at bruge bolden til at få bugt med et rotteproblem i sit hjem.

Efter næsten syv timers drøftelse fandt juryen, bestående af fem mænd og fire kvinder, alligevel manden skyldig. 

En obduktion af lignene af Khaws kone og datter viste, at de var døde af en kulilte-forgiftning, og politiet fandt en punkteret pilatesbold i bagagerummet på den gule Mini Cooper, hvor ligene blev fundet.   

22. maj, 2015 blev den 47-årige kvinde Wong Siew Fing og hendes 16-årige datter, Lily Khaw Li Ling, fundet livløse i denne gule Mini Cooper. Deres død var et mysterie for politiet i Hong Kong, indtil en obduktion kunne vise, at de begge var døde af en kulilte-forgiftning. Foto: AP
22. maj, 2015 blev den 47-årige kvinde Wong Siew Fing og hendes 16-årige datter, Lily Khaw Li Ling, fundet livløse i denne gule Mini Cooper. Deres død var et mysterie for politiet i Hong Kong, indtil en obduktion kunne vise, at de begge var døde af en kulilte-forgiftning. Foto: AP
 

Konen ville ikke skilles
Anklagerne påstod i Hong Kongs højesteret, at Khaw bevidst havde planlagt at dræbe sin kone, fordi han havde en affære, og hun ikke ville lade sig skille fra ham. Det skriver The South China Morning Post.

Anklagerne mente derimod, at det var usandsynligt, at han også havde planlagt at dræbe datteren. Han skulle angiveligt have fortalt hende, at hun skulle blive hjemme og lave sine lektier.

Det kom også frem, at vidner havde set Khaw, der også var lektor ved det kinesiske universitet i Hong Kong, i færd med at fylde to bolde med kulilte.

Han fortalte sine kollegaer, at han havde tænkt sig at dræbe kaniner med gassen, men han modsagde sig selv, da han fortalte politiet, at gassen skulle bruges til at dræbe rotter.

Da dommen blev læst op, rystede den 53-årige mand på hovedet, og en af hans tre andre børn begyndte at græde.

Se også: To mænd røvede kvindes bil

En 34-årig mand blev onsdag ramt i armene af skud på parkeringesplads ved Fyrbødervej. Foto: Kenneth Meyer 112 - 20. sep. 2018 - kl. 15:24 Efter nye skyderier: Her er politiets reaktion

Den 19-årige blev efter skyderiet bragt til hospitalet. Han meldes torsdag uden for livsfare. Foto: Kenneth Meyer 112 - 20. sep. 2018 - kl. 14:14 19-årig blev ramt under drive-by-skyderi