Professor om skjult kamera: Toilet-film er ulovlige

Tema om skjult overvågning: Trine Baumbach forklarer, hvor optagelser med spion-kameraer er i orden, og hvor de er kriminelle

Man må ikke filme andre mennesker i smug, hvis de opholder sig på ens badeværelse, eller filmen kan krænke deres blufærdighed. Men ellers må mand som udgangspunkt gerne optage med skjult kamera i ens eget hjem. Modelfoto: Colourbox
Man må ikke filme andre mennesker i smug, hvis de opholder sig på ens badeværelse, eller filmen kan krænke deres blufærdighed. Men ellers må mand som udgangspunkt gerne optage med skjult kamera i ens eget hjem. Modelfoto: Colourbox

Folk må gerne fotografere deres barn, ægtefælle eller kortvarige bekendtskaber i deres eget hjem, uden at de selv ved det, med mindre billederne er blufærdighedskrænkende.

Det oplyser professor i strafferet ved Københavns Universitet, Trine Baumbach, som Ekstra Bladet har henvendt sig til i forbindelse med artikler om skjult overvågning i private hjem i Danmark.

Det uanselige armbåndsur har er forsynet med et mini-kamera, som kan optage lyd og billeder uden at folk i rummet fatter mistanke. Direktøren i internet-virksomheden spy.dk, Jens Orleth, oplever en støt voksende interesse for at købe spion-kameraer i Danmark. Foto: Tim Kildeborg Jensen Krimi Pas på i dit hjem: Her kan spion-kameraer overvåge dig

– Men det vil helt klart være blufærdighedskrænkende, hvis det skjulte kamera benyttes på toilettet. Her vil folk altid smide tøjet – i hvert fald for neden, anfører Trine Baumbach.

Fast beboer har magten
I private hjem er det som udgangspunkt ejeren eller den faste beboer, der har magten, og skal give sin tilladelse til fotografering af personer eller ejendele med skjult kamera. Bor der andre voksne, gælder det dem alle.

Trine Baumbach fortæller, at hemmelige optagelser i et klasseværelse eller et omklædningsrum er ulovlige.

Det er de, fordi der er tale om ikke-tilgængelige steder, hvor kun folk, der er inviteret, har adgang.

Ulovlig lyd-optagelse
Skjulte lyd-optagelser i en aflukket lokalitet – det vil sige en bygning – er ulovlige, hvis man ikke selv er til stede og deltager i samtalen.

– Deltager man i lyd-optagelsen, men forlader rummet i et kort ærinde, mens man lader optageren køre og andre giver lyd fra sig, er det stadigvæk en ulovlig, hemmelig optagelse, siger hun.

Straffen for uberettiget fotografering på et ikke-frit tilgængeligt sted er bøde eller op til seks måneders fængsel. 

Blufærdighedskrænkelse straffes med op til to års fængsel eller det dobbelte, hvis det rammer børn.

Se også: Dømt for skjult kamera: Steddatter filmet i bad

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere